23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Svært at undgå skattekrav ved snyd

Selvom man indgår aftale om, at alle skatteforpligtelser ligger hos en underleverandør, er det i realiteten næsten umuligt at undgå at hæfte for manglende skattebetaling ved svindel.

I realiteten risikerer virksomhederne at betale skat to gange, hvis de bliver svindlet af underleverandører. Skat forsøger at inddrive den manglende betaling gennem alle led - og det er som oftest hos slutbrugeren, at Skat ender med at finde den manglende betaling.

Når opgaverne er mange og flere end der er hænder til i firmaet, er det oplagt at gå til et vikarbureau og leje arbejdskraft. Det gjorde et fynsk malerfirma, som vi kunne fortælle om i Danske Malermestre i april. Firmaet havde lejet vikarer til male- og spartelopgaver, som der stod i kontrakten. Under stk. 3. i samme kontrakt om arbejdsudleje stod følgende: ”Udlejer er arbejdsgiver for det udle

jede personale, og skal derfor foretage aflønning, herunder indeholdelse af A-skat og feriepengeforpligtelser samt øvrige relaterede ydelser for de pågældende medarbejdere”. Det skete bare ikke, viste det sig senere. For to år efter kontrakten blev indgået modtog malerfirmaet et krav fra Skat på godt en million kroner. Vikarbureauet var gået konkurs, og der var ikke blevet betalt A-skat og AM-bidrag for de ni vikarer, som malerfirmaet havde lejet. Den betaling hang malerfirmaet nu på. 

Det viste sig ved den lejlighed også, at de udlejede vikarer ikke var ansat i vikarbureauet, men blot formidlet videre fra udenlandske udlejere, hvad de danske kunder heller ikke var blevet gjort opmærksom på. Tilbage i april sagde malermesteren til Danske Malermestre, at han havde handlet i god tro eftersom der var indgået en kontrakt om betaling for vikarerne. Hvis han igen i fremtiden skulle leje vikaren ind, ville han dog tilbageholde en del af et vikarbureauets fakturabeløb som sikkerhed, indtil han havde dokumentation for, at vikarbureauet havde svaret alle sit.

Læs artiklen Svært at undgå skattekrav ved snyd 

Foto Ida Marie Odgaard, Ritzau Scanpix

 

Danske Malermestre
Islands Brygge 26, 5.
2300 København S
Københavns Kommune
Danmark
CVR nummer: DK61834710
P nummer: 1003147310

Kontaktperson

Annika Ipsen
Kommunikationsansvarlig
+45 61779770 aip@malermestre.dk

Send til en kollega

0.078