23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Bæredygtighed for håndværkere

Sorø Erhverv inviterer til morgenmøde, hvor den lokale rådgivningsvirksomhed ESG4business vil guide håndværksvirksomheder til at komme i gang med CO2-regnskab og bæredygtighedsrapportering.

Der er øget fokus på ESG, bæredygtighed og klima-rapportering. Forbrugerne stiller højere krav, og lovgivningen strammes især overfor store virksomheder og offentlige institutioner, og det smitter af hele vejen igennem leverandørkæden. 
 
”Hvis man som lille eller mellemstor virksomhed ikke har mærket de øgede krav, kan man forvisse sig om, at det kommer til at ske. Og det er uden tvivl bedre at være på forkant, så man ruster sin virksomhed til fremtiden, fremfor at blive fravalgt til overhovedet at byde på opgaver. De store kunder – både virksomheder og myndigheder – er afhængige af data fra deres leverandører, fordi de selv skal rapportere på miljø og social adfærd. Derfor skal man i stand til at levere de informationer,” siger erhvervschef i Sorø Erhverv, Laila Bregner Carlsen. 
 
Men det kan være svært at tage de første skridt og komme i gang med et område, som ligger udenfor det, man som virksomhed er sat i verden for. Derfor inviterer Sorø Erhverv håndværksvirksomheder til morgenmøde, hvor der er mulighed for at få indsigt i de mange begreber og i lovgivning og også komme i gang med sit eget CO2-regnskab.
 
”Vi giver også mulighed for at udveksle erfaringer med lignende virksomheder i samme branche. Alle er i samme båd, og vi fra Sorø Erhverv har den tilgang, at indsatsen inden for klima og bæredygtighed også handler om at løfte i flok,” påpeger Laila Bregner Carlsen.
 
Barrierer og muligheder
 
Det er Sorø-baserede ESG4business, som tager deltagerne igennem programmet. De har mange års erfaring med rådgivning til både større og mindre virksomheder inden for CO2-regnskaber, dataindsamling, rapportering og bæredygtighedscertificering og har indsigt i lovgivningen.
 
”Vi har indsigt i, hvilke behov de store virksomheder har og dermed, hvilke krav de stiller til deres leverandører. Når vi hjælper mindre virksomheder med fx CO2-regnskab er vores tilgang at være tæt på processen. Vi ved, at denne opgave kan virke ressourcetung, fordi det ikke er virksomhedens kerneopgave, og derfor handler det om at gå målrettet til opgaven,” siger Michael von Bülow. 
 
Udover at komme i gang med rapporteringsarbejdet, byder mødet også på input til, hvordan man som håndværksvirksomhed lægger en strategi for området, kommunikerer uden at blive fanget i den frygtede greenwashingmølle og hvilke muligheder der er for tilskud. 
 
”I stedet for at være hælene og anskue arbejdet som besværligt, så vil vi gerne vise, hvordan man kan bruge det til at se muligheder,” siger Michael von Bülow.  
 
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse har for nyligt lavet en større undersøgelse blandt små og mellemstore virksomheder med 0-249 ansatte. Den kortlægger virksomhedernes oplevelse af krav til bæredygtighed, og her svarer 86% af SMV’er med 50-249 ansatte, at de møder krav. Dette gælder for 76% med 10-49 ansatte og 60% med 1-9 ansatte. 
”Der er stor variation i hvilke brancher, der oplever krav til bæredygtighed og om de formår at leve op til dem. Inden for bygge og anlæg svarer 56%, at de oplever krav, mens kun 26% kan leve op til dem. Det hænger sammen med, at over halvdelen oplever barrierer i arbejdet med og dokumentation af virksomhedens bæredygtighed. Den barriere tilbyder vi at hjælpe virksomhederne over,” slutter Laila Bregner Carlsen. 
 

Om morgenmødet 'ESG for håndværkere'
Mødet afholdes torsdag den 20/6 kl. 8.30-10.45 hos Meincke’s Malerfirma i Sorø.
Det er gratis at deltage, og alle håndværksvirksomheder i Region Sjælland kan deltage. 
 
Læs mere om mødet og tilmelding (senest 17/6)

ESG4Business ApS
Knudstrupvej 3
4180 Sorø
Sorø Kommune
Danmark
CVR nummer: DK42473251
P nummer: 1027270391

Kontaktperson

LC
Laila Carlsen
Erhvervschef Sorø Erhverv
lbc@soroe.dk

Send til en kollega

0.047