23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Uniplan henter ny CEO: Byggeri i dag kræver større byggefaglig viden

Jens Christian Falck Jensen er ny CEO hos gulvvirksomheden, som han med sin byggefaglig viden skal gøre klar til morgendagens udfordringer.

Uniplan fortsætter oprustningen efter, at virksomheden i april i år hentede tidligere direktør for MT Højgaard Holding, Henrik Mielke, ind som ny bestyrelsesformand.

 

Jens Christian Falck Jensen er nu ny CEO og skal strømline virksomheden, styrke det faglige fundament og gøre Uniplan klar til morgendagens udfordringer, lyder det:

– Jens Christian er visionær og kommer med byggefaglig indsigt, en struktureret tilgang til byggeriets processer og en nysgerrighed på den grønne omstilling. Han er meget optaget af, hvordan vi professionaliserer virksomheden, bruger data og skaber de rigtige procedurer, så vi får en mere ensartet tilgang til opgaverne, siger Henrik Mielke.

Helt tæt på opgaverne
Jens Christian Falck Jensen har tidligere været selvstændig, inden han blev entreprisechef i Rasmus Friis og senere afdelingschef.

Nu skal han til en virksomhed, der blevet stiftet i 2015 og i dag har en stor egenproduktion med egne timelønnede ansatte.

 

– Det er en superdynamisk virksomhed, hvor opgaverne er helt tæt på og engagementet helt i top. Det bliver spændende at lære forretningen og menneskene at kende og bruge mine kompetencer på at forbedre processerne fra første tilbud til sidste overfladebehandling samt at deltage i forretningsudviklingen, siger Jens Christian Falck Jensen.

Uniplan Danmark beskæftiger i dag 106 ansatte.

Byggeriet bliver mere komplekst
Tilgangen af Jens Christian Falck Jensen betyder samtidig et farvel til Thomas Juul, der har siddet som CEO i de seneste syv år:

– Jeg vil gerne give en stor tak til Thomas for at få Uniplan markedsplaceret som en stærk og troværdig samarbejdspartner på støbte gulve. Uden ham var vi ikke nået til, hvor vi er i dag, siger stifter og ejer Hamed Alaei.

 

– Men byggeriet bliver mere og mere komplekst. Kunderne forventer mere af os, opgaverne kræver større byggefaglig viden, og den grønne dagsorden fylder mere og mere. Derfor har vi brug for en profil med et stærkt byggefagligt fundament, som kan samarbejde med Henrik og jeg om at skabe de forandringer, der skal til for at bringe Uniplan op i den bedste liga, uddyber han.

Uniplan Danmark A/S
Roholmsvej 8
2620 Albertslund
Albertslund Kommune
Danmark
CVR nummer: DK36922486
P nummer: 1020485562

Kontaktperson

Send til en kollega

0.062