Danske Malermestres Farveprisen 2024
Årets farvepris går til DTU i Lyngby og billedkunstneren Malene Bach for restaureringen og fornyelse af arkitekerne Eva og Nils Koppels universitetsbygning.
Navnet klinger af DTU og ingeniører: B208. Bag tallene gemmer sig et campusbyggeri tegnet af arkitektparret Eva og Nils Koppel og opført tilbage i 1967.
Og trods flere ombygninger og renoveringer gennem årene var bygningen ikke tidssvarende og fremstod også nedslidt. I år 2020 satte Campus Service DTU gang i en gennemgribende renovering og opgradering af B208 til et moderne studiemiljø med fokus på kulturarv og bæredygtighed. Visionen var at skabe et miljø for de studerende, der gav lyst til at bruge bygningen fagligt og socialt - også uden for undervisningstiden og som samtidig emmede af innovation og kreativitet.
Foto Kirsten Bille