23948sdkhjf
Del siden
Annonce

ABC Pavilloner lancerer nyt energibesparende modul til byggepladsen

Langt de fleste moduler på landets byggepladser opvarmes med el-radiatorer, men det kan være en dyr fornøjelse både for bygherrer og for klimaet. For at afhjælpe dette problem har ABC Pavilloner lanceret et nyt udlejningsmodul, der kan reducere elregningen med op til 85 procent og samtidig nedsætte CO2-udledningen med tilsvarende 85 procent.

Selvom biobaserede byggematerialer og eldrevne entreprenørmaskiner bliver mere almindelige på danske byggepladser, er der stadig ikke meget fokus på energiforbruget og energispildet fra mandskabsfaciliteterne. Det vil ABC Pavilloner ændre på med deres nye udlejningsmodul, som kun bruger en fjerdedel af den energi, som et standardmodul kræver.

- Vores nye udlejningsmodul hedder EX² Maxiflex, og det er vores mest energioptimerede udlejningsmodul til byggepladserne til dato. Modulerne er endnu bedre isoleret, ventilationen er i top med genvinding, belysningen er LED, og så opvarmes de med luft-til-vand-varmepumper, der er meget mere energieffektive end traditionelle opvarmningsløsninger som el-radiatorer, siger Kjeld S. Facius, direktør i ABC Pavilloner, og fortsætter:

- Vores beregninger viser, at vores nye modul med varmepumpe kun forbruger en fjerdedel af den energi, som et standardmodul med el-radiator forbruger og udleder omkring 85 procent mindre CO2. Omsat til kroner og ører er det en besparelse i omegnen af 30.000 kroner om året – eller tilsvarende op til 85 procent – hvis man tager udgangspunkt i de nuværende energipriser.

ABC Pavilloner oplever en betydelig efterspørgsel på de nye moduler på trods af, at lejen er højere end for standardmodulerne.

Bygherre skal stille krav

Hos ABC Pavilloner i det midtjyske Engesvang håber man, at flere bygherrer vil tage føringen og aktivt stille krav om ressourcebesparende tiltag på landets byggepladser.

- Det er ikke nogen hemmelighed, at de nye moduler materialemæssigt og med deres tekniske udstyr er dyrere at producere end standardmoduler. Det smitter også af på lejen af modulerne, som dog hurtigt tjenes hjem igen på modulernes energieffektivitet og dermed væsentligt lavere forbrugsudgifter. Men det er vigtigt, at bygherre i fremtiden stiller flere krav i udbudsmaterialet til entreprenørerne, som i sidste ende er de ansvarlige for valget af modulløsninger til byggepladsen, forklarer Kjeld S. Facius og fortsætter:

-  Lovgivningsmæssigt har testfasen af den frivillige bæredygtighedsklasse også vist vejen ved at inkludere energiforbruget under byggeprocessen i livscyklusanalysen, og senest i 2027 vil byggeprocessen grundet bygningsdirektivet blive gradvist indfaset i beregningen af LCA. Derfor er der god grundt til allerede nu at begynde en omstilling, der overholder de fremtidige lovkrav.

Faktaboks

  • CO2-aftryk på årsbasis:
    • EX2 Maxiflex med varmepumpe: 446 kg CO2e pr. modul
    • Standard byggepladsmodul med el-radiator: 3.106 kg CO2e pr. modul
      • Besparelse: 85,64 procent  

  • Energipris på årsbasis:
    • EX2 Maxiflex med varmepumpe: 4.993,57 kr.
    • Standard byggepladsmodul med el-radiator: 34.748,74 kr.
      • Besparelse: 85,63 procent 

Beregningen er lavet ud fra en energirammeberegning af LCA. Værdierne er ganget med emissionsfaktor for elektricitet fra Energistyrelsen fastsat til 162 gram CO2-ækvivalenter (CO2e) pr. KWh (0,16 kg CO2e pr. KWh). 

ABC Pavilloner A/S
Fundervej 44
7442 Engesvang
Ikast-Brande Kommune
Danmark
CVR nummer: DK21637076
P nummer: 1005084503

Kontaktperson

Edel Friis
Marketing, Kommunikation & It
+45 73708380 ef@abcpavilloner.dk

Send til en kollega

0.063