23948sdkhjf
Del siden
Annonce

To nye gruppeledere i Byggeri skal gribe den stigende efterspørgsel

Konstruktionsingeniørerne Rasmus Joakim Helweg-Pedersen og Mads Østergaard Holm er begge udnævnt til gruppeledere i Byggeri hos EKJ.

De to udnævnelser følger i kølvandet på en stigende efterspørgsel efter rådgivning inden for renovering og transformation af eksisterende bygninger. Især i Middelalderbyen i København, hvor der er udfordringer med begrænsede pladsforhold, komplekst myndighedsarbejde og mange interessenter.

Fremover skal de to nye ledere sikre engageret ledelse og teams med en bred vifte af byggefaglige kompetencer, der skal rådgive bygherrer i at minimere bygningernes samlede klima- og miljømæssige fodspor og drage fordel af EKJ's mangeårige erfaringer med at tage udgangspunkt i bygningers potentiale frem for at rive dem ned. 

Bærende konstruktioner i beton, stål, træ og murvær
Mads Østergaard Holm har som fagingeniør og -projektleder i EKJ siden 2019 arbejdet med at projektere bærende konstruktioner i beton, stål, træ og murværk inden for såvel nybyggeri som renovering af eksisterende konstruktioner, med fokus på eksisterende bygninger.

Mads’ projekterfaring omfatter en bred vifte af bygningstyper, herunder sundheds-, undervisnings-, og administrationsbyggeri samt hoteller som 25hours Hotel – hvor Københavns Universitet tidligere havde fakulteter for teologi og jura -, der blevet forvandlet til et af Københavns mest farverige og spektakulært indrettede hoteller.

Moderniserer bygninger 
Rasmus Joakim Helweg-Pedersen kom til EKJ i 2022 og har mange års erfaring med at renovere og modernisere eksisterende bygningsmasse samt at projektere trækonstruktioner i ny- og tilbygninger. Lige nu fylder projektet med at opføre en ny kirkesal i Ansgarkirken i den spirende bydel Nærheden i Hedehusene, hvor Rasmus bruger tiden som tværfaglig projektleder og fagleder for konstruktioner. 

Hans faglige hjerte banker især for restaurering og transformation, som i projektet med at modernisere og udvide Willumsens Museum fra 1957 i Frederikssund. 

Rasmus er dreven inden for fagprojektledelse - fra den tidlige idéfase til aflevering af det færdige byggeri. Dette inkluderer at fastlægge konstruktionsprincipper, projektering, og opfølgning som på det aktuelle projekt med Solterrasserne i Valby - et plejehjem fra 60’erne, der skal genopstå som et moderne botilbud for sindslidende.

Læs hele nyheden her

EKJ Rådgivende Ingeniører AS
Blegdamsvej 58
2100 København Ø
Københavns Kommune
Danmark
CVR nummer: DK83175419

Kontaktperson

SJ
Susanne Junge
Presse- og kommunikationsrådgiver
+45 21679960 suj@ekj.dk

Send til en kollega

0.063