23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Baltorpskolen, Ballerup!

EK Entreprise A/S er stolt over, at vi sammen med Dall & Lindhardtsen, BRAV A/S og DEM (Dansk Energi Management A/S) er blevet valgt som totalentrepriseteam til at lede opgraderingen af den eksisterende indskoling/BFO samt opførelsen af en ny tilbygning på Baltorpskolen i Ballerup.

Vi er i fuld gang med projektering af udførelsesprojektet, som vil indeholde en række spændende ændringer og forbedringer.
Opgraderingen af den eksisterende indskoling og BFO indebærer en mindre plandisponeringsændring, renovering og ombygning samt istandsættelse af indvendige overflader.

Vi vil blandt andet etablere to nye klasselokaler, udvide ventilationsanlægget for bedre luftkvalitet, og opgradere toiletforholdene og fællesområderne.

Desuden vil vi opføre en ny tilbygning til den eksisterende BFO, inklusive et større fællesområde, multimedieværksted og multihal.

Denne tilbygning binder den eksisterende indskoling/BFO sammen med den øvrige skole via den eksisterende 60’er fløj.

Den eksisterende 60'er fløj vil også gennemgå omfattende renovering med etablering af nye toiletgrupper og fællesområder.

Vi glæder os til at gå i gang med projektet, som opstarter ultimo juni 2024.

Projektet afleveres i to etaper, henholdsvis oktober 2024 og marts 2025.

Vi håber, at Ballerup kommune og Baltorpskolen bliver glade for det færdige projekt.

EK Entreprise A/S

 

EK Entreprise A/S
Kuldyssen 8
2630 Taastrup
Høje-Taastrup Kommune
Danmark
CVR nummer: DK10798590
P nummer: 1002901423

Kontaktperson

Rasmus Johansen
Adm.Direktør
rj@ekentreprise.dk

Send til en kollega

0.047