23948sdkhjf
Del siden
Annonce

SYSTRA søger en ny afdelingsleder til Miljø, Vand og Areal

I SYSTRA søger vi en stærk afdelingschef med solide erfaringer inden for miljø, vand, bæredygtighed og arealforhold. Du vil få et stort ansvar for at videreudvikle området sammen med et hold dygtige og engagerede specialister. Vi er i markant vækst, og du kan derfor være med til at sætte dit præg på udviklingen. Helt aktuelt opstarter vi eksempelvis en miljøkonsekvensvurdering (MKV) af en stor udfletning af jernbanen ved Ringsted, hvor vi tillige står for den tekniske programfase.

Afdelingen Miljø, Vand og areal i SYSTRA består af ca. 30 dygtige medarbejdere med forskellige teknisk faglige profiler. Afdelingen indgår i vores multidisciplinære infrastrukturprojekter med ansvar for miljøkonsekvensvurdering, myndighedsarbejde, afvanding, arealopgaver og bæredygtighed og samtidig løser afdelingen egne projekter inden for eksempelvis regn- og spildevandshåndering.

Vores typiske kunder er Banedanmark, Vejdirektoratet, Metroselskabet, letbaner, kommuner, EnergiNet og entreprenører samt tilsvarende virksomheder i udlandet.

Dine opgaver og kompetencer
Som afdelingschef leder du afdelingen sammen med afdelingens gruppeledere inden for de forskellige områder. Markederne inden for miljø, vand og bæredygtighed er blandt de prioriterede områder, hvor vi ser stort potentiale, og vi har ambitiøse vækstplaner, som du vil være i spidsen for. Derudover varetager du den daglige ledelse, hvor du skal være med til at skabe et godt arbejdsmiljø og sammenhængskraft i afdelingen samt sikre implementeringen af SYSTRAs generelle strategi. Du får også en central rolle i tilbudsgivning og salg og forventes at bidrage til at skabe stærke kunderelationer og udbygge vores kundenetværk.

Du vil være tilknyttet vores kontor i Ørestad, Aarhus eller Horsens. Afdelingen har medarbejdere på disse tre kontorer, og du må forvente regelmæssigt at være til stede på disse kontorer.

Som afdelingsleder vil væsentlige opgaver omfatte:

  • Ansvar for at drive arbejdet med vores ambitiøse vækstplaner inden for miljø, vand og bæredygtighed.
  • Faglig udvikling og personaleledelse for afdelingens medarbejdere sammen med gruppelederne
  • Projektansvar og sparring i forbindelse med projekter i afdelingen og inden for dit fagområde
  • Varetagelse af salg, tilbudsskrivning og markedsføring – både egne tilbud og bidrag til andre
  • Målrettet ansættelse af nye kolleger for at understøtte et marked i vækst
  • Bidrage til SYSTRAs ledelse og udmøntning af strategien i afdeling og discipliner
     

Erfaringsmæssigt lægger vi vægt at nedenstående passer på dig:

  • Erfaring med ledelse af vidensmedarbejdere og faglig baggrund inden for et eller flere af de områder som afdelingen arbejder med
  • Solid erfaring med Miljøkonsekvensvurderinger (MKV) og/eller større vand- og spildevandsprojekter
  • Det er en fordel, hvis du har et stærkt netværk til relevante kunder og fagmiljøer.
  • Gerne rådgivererfaring fra infrastrukturområdet
  • Evne til at kommunikere godt på skrift og i tale på dansk såvel som engelsk
  • Relevant teknisk faglig uddannelse
     

Kontakt og ansøgning
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte direktør for forretningsområdet Civils Johan Stranddorf på tlf.: 5251 9127.  Vi ser frem til at modtage din ansøgning vedlagt CV og anden relevant dokumentation. 

Du ansøger om stillingen via jobopslaget her.

 

Vi tilbyder
Vil du være en del af en arbejdsplads, der kombinerer det bedste af stort og småt? Vores styrke er, at vi arbejder i små effektive teams med støtte fra førende eksperter fra hele verden.

SYSTRA tilbyder dig et varieret arbejdsmiljø med gode udviklingsmuligheder. Samtidig bliver du klædt på til arbejde med nogle af verdens førende eksperter både i Danmark og i udlandet. Vi er nu i en meget ekspansiv fase, hvilket betyder, at du som medarbejder kan være med fra starten og være med til at forme forretningen. Vi tilbyder karrieremuligheder på en moderne arbejdsplads med udfordrende og sjovt arbejde i lokale projekter samt mulighed for at deltage i internationale projekter.

Vil du også være med på SYSTRAs rejse fremad og skabe fremtidens infrastruktur? Send dit CV og ansøgning til os allerede i dag. Vi holder løbende samtaler, indtil vi har fundet den rette kandidat.

 

Om SYSTRA
SYSTRA er en international konsulentvirksomhed, og vi er førende inden for design, planlægning og udførelse af løsninger inden for infrastruktur som jernbaner, vej, letbaner og metro samt forsyning, miljø og vand, projektledelse og digitale. SYSTRA blev grundlagt i 1957 og har omkring 10.000 medarbejdere i 80 lande. Vi har mere end 1000 medarbejdere i Norden.

I SYSTRA Danmark er vi ca. 350 projektledere, rådgivere og specialister, som siden 2007 har arbejdet for at skabe intelligente og bæredygtige infrastrukturløsninger, der styrker sammenhængskraften i vores samfund. Vi har lokale kontorer i København, Aarhus, Esbjerg og Horsens. Mange af vores projekter er multidisciplinære, hvor vi samarbejder på tværs af organisation og landegrænser for at skabe løsninger, der gør verden mere grøn og digital.

Vi har været involveret i flere projekter, hvoraf de største er totalrådgiver på Ny jernbane over Vestfyn, teknisk rådgivning til DSB's automatiseringsprojekt og til Banedanmarks elektrificeringsprojekt, udvidelse af Øresundsmotorvejen samt projektering af forskellige letbane- og metroprojekter for Metroselskabet.
 

SYSTRA Danmark A/S
Kay Fiskers Plads 10
2300 København S
Københavns Kommune
Danmark
CVR nummer: DK26048494
P nummer: 1003417022

Kontaktperson

Johan Stranddorf
Direktør
+45 52519127 jstranddorf@systra.com

Send til en kollega

0.078