23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Fra pap til wrap: Ny pakkemetode reducerer CO2-udledning og optimerer processerne hos Combitherm

Hos Combitherm stræber vi efter at forbedre og optimere alle områder af vores forretning, og især når det kommer til klima og miljø. Et af vores vigtigste produktområder er salget af termohætter, der sikrer transport og lagring af temperaturfølsomt gods, og som særligt benyttes inden for medicinal- og fødevareindustrien.

Traditionelt set er termohætterne blevet pakket i store papkasser, når de skulle fragtes ud til kunderne, men som led i vores bæredygtighedsstrategi har vi analyseret processerne og muligheden for at minimere vores emballageforbrug.

Derfor har vi nu startet en proces, hvor vi erstatter den traditionelle brug af papkasser med indpakning i strækfilm. Og det har vist sig at give betydelige fordele både hvad angår miljø og effektivitet. 

Ved at købe en pallepakningsmaskine, der kan pakke termohætterne i strækfilm, har vi opnået et langt mindre emballageforbrug og en pladsbesparelse både på lageret og i lastbilerne, der skal transportere termohætterne. Nu kan vi nemlig pakke otte termohætter på en palle i stedet for seks. 

Medarbejderne har også fået en betydelig lettere arbejdsgang, da det både er fysisk hårdt og tidskrævende at samle de op mod 9.000 papkasser, der bruges årligt.

Sidst, men ikke mindst, har den nye pakkemetode resulteret i en betydelig reduktion i CO2 udledningen!

 

Stor reduktion i CO2-forbruget på emballage og transport

Tidligere brugte vi 4470 gram pap til at indpakke en palle med termohætter. Nu kan vi nøjes med 182 gram strækfilm. 

Vores CO2-beregning viser også, at CO2-aftrykket pr. palle er betydeligt mindre med strækfilm sammenlignet med pap: 0,43 kg CO2 for strækfilm kontra 9,8 kg CO2 for pap.

Det svarer til cirka 22 gange mindre CO2-udslip forbundet med emballagen. 

Endnu bedre er det, at med strækfilm kan pallerne nu bære otte termohætter i stedet for seks, hvilket reducerer CO2-forbruget per termohætte med 30 gange (0,0266 kg for strækfilm og 0,8173 kg ved pap). Både strækfilm og pap er 100% genanvendeligt.

Ved at vi nu kan transportere flere termohætter ad gangen er både transportomkostningerne og CO2-udslippet under transport ligeledes blevet reduceret. 

Vores investering i en ny pallepakningsmaskine har været afgørende for at opnå disse resultater.

Combitherm A/S
Industrivej 6
8653 Them
Silkeborg Kommune
Danmark
CVR nummer: DK87130428
P nummer: 1002764917

Kontaktperson

Send til en kollega

0.047