23948sdkhjf
Del siden
Annonce

UDDANNELSE: Byggeteknik for arkitekter

Arkitektur er byggeteknik – og byggeteknik er arkitektur: Det er i den konkrete udførelse, at arkitektoniske intentioner omsættes til fysisk formgivning. Viden om konstruktive forhold, bygningsdele, knudepunkter og materialeegenskaber er derfor helt nødvendig for at beherske sine arkitektoniske virkemidler.

På uddannelsen Byggeteknik for arkitekter, som varer 3 x 2 dage, diskuteres byggetekniske forhold ud fra en arkitektonisk tilgang, og der arbejdes med at oparbejde konkrete færdigheder i løsningen af enkle konstruktioner og sammenbygninger.

Byggeteknik kan naturligvis ikke læres på seks dage, og både byggeprocesser og mængden af byggematerialer, installationer og dokumentationskrav er nu så komplekse, at et nutidigt byggeri sjældent kan planlægges ideelt. Men bygningsfysiske forhold spiller til stadighed sammen med formgivningsmæssige ønsker og vil altid kunne inspirere til gennemtænkt arkitektur:

  • Hvordan møder bygningen de lovgivningsmæssige og fysiske krav?
  • Hvordan vises vandet væk?
  • Hvordan holdes kulden ude?
  • Hvordan sikres mod brand?
  • Hvordan skiftes de enorme luftmængder?
  • ... og hvordan udføres alt dette, så løsningerne understøtter og styrker det arkitektoniske udtryk?

Modul 1: 11.- 12. marts 2024, kl. 9-16 i København
Modul 2: 15.-16. april 2024, kl. 9-16 i København
Modul 3: 2.-3. maj 2024, kl. 9-16 i København

Læs mere

Molio
Lyskær 1
2730 Herlev
Herlev Kommune
Danmark
CVR nummer: DK63035017
P nummer: 1003151913

Kontaktperson

Send til en kollega

0.047