Det er ikke forkert at sige, at SVM-regeringen har skuffet danskerne, det er faktisk dokumenteret. Ved det sidste folketingsvalg for et års tid siden fik regeringspartierne tilsammen lige over 50 pct. af stemmerne, og kunne derfor danne den første flertalsregering i mange år. I den seneste meningsmåling får regeringspartierne tilsammen 33 pct. af stemmerne, en andel som både S og V næsten kunne mønstre hver især ved folketingsvalget i 2001! Det er noget af en syngende lussing, men man forstår det jo godt.

Som udgangspunkt har mange danskere bakket op om ideen om en handlekraftig flertalsregering. En, der kunne sætte sig ud over det sædvanlige Christiansborg-fnidder, sætte det lange lys på og gennemføre de reformer, der skal til, for at Danmark også i fremtiden kan være et af verdens rigeste lande. Men det er ikke det, vi har fået.

I stedet har vi fået en regering, der virker som om den er bange for sin egen skygge, og som må opgive sine egne højt profilerede projekter som f.eks. afskaffelsen af seniorpension. Personligt synes jeg nu også, det var et vildskud, men årsagen er jo, at S lige pludselig blev bange for fagbevægelsens reaktion på samme måde, som V nu er bange for landbrugets reaktion på den helt nødvendige CO2-afgift.

Regeringens ambitioner om at skaffe mere af den arbejdskraft, vi har så hårdt brug for, er ligeledes vældigt høje, men når det kommer til realiteterne, ser det straks helt anderledes ud. Her tænker jeg især på den højt profilerede skattereform, der reelt kun vil øge arbejdsudbuddet med 5.150 personer og det er først i 2030 på grund af en ekstremt langsommelig og forsigtig indfasning af skattelettelserne. Det er der ikke meget handlekraft over.

Så man må desværre konkludere, at ideen om en bred flertalsregering måske var god nok, men eksekveringen er det bestemt ikke. Hvis ikke der kommer mere ”fut i fejemøget”, holder SVM vist ikke så længe.

Foto Søren Hytting