23948sdkhjf
Del siden
Annonce

DAV NORDIC udvikler komplet sikkerhedsløsning til nyt parkeringshus

DAV NORDIC har med udvikling af en komplet sikkerhedsløsning, stået for den indre sikkerhed i et helt nyt parkeringshus på Godsbanen i Aarhus. Opgaven er udført for Aarsleff, og parkeringshuset rummer ca. 360 parkeringspladser.

Parkeringshuset ligger som nabo til Lidl’s nye hovedkontor på Godsbanen i Aarhus og kan rumme ca. 360 biler på 12 niveauer. Byggeriet er opført med en facadebeklædning i Cortenstål og uden betonkanter, som ville kunne fastholde en bil i en potentiel sikkerhedssituation. Derfor har DAV NORDIC udviklet en ny sikkerhedsløsning, og med baggrund i en 16 siders rapport udført af DAV NORDIC’s teknikere har de konstrueret og produceret 760 m specialværn bestående af 126 stykker og 45 varianter. Værnene er de kraftigste DAV NORDIC har leveret til et P-hus til dato.

DAV NORDIC er proaktive

Entrepriseleder, Martin Weier Christiansen hos Aarsleff har stået for samarbejdet med DAV NORDIC i opstartsfasen og fortæller: ”Parkeringshusets konstruktion krævede ekstra stærke værn, og derfor kontaktede vi DAV NORDIC, efter forsøg med en anden leverandør, som ikke lykkes. DAV NORDIC har været utrolig proaktive, ihærdige og dygtige i forhold til at finde en løsning. Det har været komplekst og krævet, at de kunne samarbejde med rigtig mange aktører herunder betonleverandøren, ingeniører, arkitekter, bygherre og os, og det har de håndteret rigtig godt. De har taget teten og er blevet ved, til der var fundet en løsning, og så har de sørget for at leverancen blev produceret og monteret hurtigt. Vi er meget tilfredse med samarbejdet.”

Levering til tiden

Ingeniørpraktikant, Jakob Toft Andersen har hos Aarsleff stået for samarbejdet med DAV NORDIC i udførelsesfasen og fortæller: ”Der har været en god dialog med både projektledelsen og de udførende på pladsen. Og så er de kommet i mål til tiden, som vi er meget tilfredse med.”

P-huset er bygget for Lidl og Aarhus kommune, som efter afleveringen overdrager driften af parkeringshuset til et parkeringslaug. Lidl er en del af dette parkeringslaug. De forstærkede værn, som er udviklet specifikt til dette P-hus, kan med fordel anvendes til lignende P-huse.

Læs mere om bygningsbeskyttelse her

DAV NORDIC markedsleder
DAV NORDIC er markedsleder indenfor trafiksikkerhed, master og støjreducerende løsninger og har mere end 90 års erfaring med infrastrukturprojekter i Danmark og Sverige. Virksomheden leverer og monterer derudover kvalitets stålløsninger til anlægsbranchen. DAV NORDIC har fokus på at skabe størst mulig værdi for kunden og fundamentet er troværdighed, grundighed og kvalitet. Virksomheden er 100% danskejet af Troldhøj Holding A/S og indgår sammen med 8 andre danske selskaber i Troldhøj koncernen. 

DAV NORDIC A/S
Tietgensvej 12
8600 Silkeborg
Silkeborg Kommune
Danmark
CVR nummer: DK34991014
P nummer: 1003044557

Send til en kollega

0.049