23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Lej et præfabrikeret byggeri nu og ej det senere

Det er nu muligt for kunder hos de midtjyske modulvirksomheder ABC Pavilloner og Concept Living at leje præfabrikerede modulbyggerier over en periode på 10 år, hvorefter bygningen overgår til den enkelte lejer i en handel, hvis lejeren kan stille en betryggende garanti. Initiativet implementeres med det formål at imødekomme blandt andet kommunernes økonomiske muligheder.

De midtjyske modulproducenter ABC Pavilloner og Concept Living tilbyder nu deres kunder at leje et af virksomhedens præfabrikerede modulbyggerier over en periode på 10 år, hvorefter den pågældende bygning – som en del af aftalen – overgår til lejer i en handel.

Ifølge ABC Pavilloner tilgodeser det nye initiativ blandt andet kommuner, regioner og staten med nye og flere muligheder, som ligeledes rummer betydelige besparelser:

- Vi oplever, at der blandt andet i kommunerne generelt er færre penge at gøre godt med, når det kommer til opførelsen af daginstitutioner, skoler, bocentre og øvrige byggerier i den offentlige sektor. For at imødekomme de økonomiske muligheder, som en lang række kommuner er underlagt, implementerer vi derfor denne leje før eje-aftale, der bliver omkring 30 procent billigere end en traditionel korttidsleje på 3-5 år fortæller direktør i ABC Pavilloner og Concept Living, Kjeld S. Facius, og fortsætter:

- Da bygningerne opføres fra bunden, har kunden derudover i langt højere grad mulighed for at få opfyldt specifikke ønsker med hensyn til arkitektur, design og indretning, hvilket kan være en stor fordel, når byggeriet efterfølgende overgår til lejer.

Tilpasser lokalplanen
Ud over at byggeriets indvendige rammer kan imødekomme kundens ønsker meget specifikt med hensyn til arkitektur og materialevalg, giver denne model også mulighed for at få opført noget, som er nøjagtigt tilpasset den enkelte kommunes lokalplan, hvilket Kjeld S. Facius håber, at landets kommuner kan se en fordel i:

- Vi håber, at landets kommuner kan se fordelene i en sådan aftale, som tilgodeser både økonomi og specifikke behov, hvor kunden tilmed ender med en ekstra gevinst efter endt lejeperiode i form af et ejerskab over det pågældende byggeri.

Drift og service inkluderet 
Foruden de økonomiske besparelser samt muligheden for at sætte eget præg på design og indretning, indeholder aftalen også fuld drift og service i hele udlejningsperioden, hvilket virksomhedernes egen serviceafdeling, ABC Facility Service, kommer til at varetage. 

- Flere kunder vælger at nedprioritere hele servicedelen, da de ikke har et tilstrækkeligt budget til at hyre de forskellige fagfolk, som skal stå for løbende eftersyn og vedligeholdelse. Det kan dog i sidste ende vise sig at blive dyrt, hvis eventuelle problemer ikke løses i tide. Derfor inkluderer vi fuld service i de år, hvor et byggeri lejes, og her bliver det en fordel, at vi vil kende den enkelte ejendom ud og ind, ligesom vi råder over alle de rette fagfolk, lyder det fra Kjeld S. Facius.

Den nye model baseres på et fast afdrag med en fast månedlig rente. 

ABC Pavilloner A/S
Fundervej 44
7442 Engesvang
Ikast-Brande Kommune
Danmark
CVR nummer: DK21637076
P nummer: 1005084503

Kontaktperson

Edel Friis
Marketing, Kommunikation & It
+45 73708380 ef@abcpavilloner.dk

Send til en kollega

0.11