23948sdkhjf
Del siden
Annonce

ABC Pavilloner er gået i luften med 360 graders service- og driftstiltag

ABC Pavilloner har med deres nye koncept ABC Facility Service udvidet forretningen. ABC Facility Service er et 360 graders service- og driftstiltag, der tilbyder skræddersyede vedligeholdelsesaftaler. Denne service tilbydes i forbindelse med både leje eller køb af modulløsninger hos modulproducenten og søstervirksomhedens Concept Livings permanente byggerier.

Den midtjyske virksomhed ABC Pavilloner har sammen med søstervirksomheden Concept Living udvidet deres forretningsområde med det nye tiltag; ABC Facility Service. Det nye forretningsområde bliver implementeret i takt med, at kravene til vedligeholdelse af bygninger og dokumentationen heraf vokser. ABC Facility Service er et 360 graders service- og driftstiltag målrettet ABC Pavilloners egne udlejningsejendomme samt Concept Livings permanente byggerier og bygninger, som de har været med til at opføre i rollen som totalentreprenør. 

Efterspørgsel søsatte det nye forretningsben
ABC Pavilloner og Concept Living har oplevet, at både lejere og ejere af virksomhedens modulløsninger ikke selv har ressourcerne til at stå for den nødvendige vedligeholdelse efter, at bygningerne er blevet leveret, hvilket har været årsagen til det nye forretningsområde:

- Det nye forretningsben, ABC Facility Service, er blevet søsat, da vi oplever en stigende efterspørgsel på det fra kunder som eksempelvis offentlige instanser, da de ikke har et tilstrækkeligt økonomisk råderum til at hyre de forskellige fagfolk, som skal stå for de løbende eftersyn og vedligeholdelse. Her er fordelen, at vi kender vores egne ejendomme ud og ind og samtidig allerede råder over alle de rette fagfolk, såsom autoriserede elektrikere og VVS’ere, lyder det fra direktør i ABC Pavilloner, Kjeld S. Facius.

Skræddersyet pakkeløsning på abonnement
Drift- og serviceaftalerne gennem ABC Facility Service forekommer i en skræddersyet pakkeløsning på abonnement. Med denne pakkeløsning kan ABC Pavilloner og Concept Livings kunder blandt andet få hjælp til at få renset ventilationsanlæg og serviceret varmepumper, ligesom løsningen også kan sørge for at komme vandskader og elektriske nedbrud i forkøbet ved periodiske servicebesøg. Det er dog ikke det eneste, ABC Pavilloner og Concept Living tilbyder i forbindelse med deres 360 graders service- og driftstiltag:

- Vi tilbyder også telefonisk support og nem kontakt via egen app, så vi hurtigt er til at komme i kontakt med, hvis uheldet skulle være ude. Viser det sig, at interessen er stor nok, håber vi på sigt at kunne udvide tiltaget og dermed også kunne tilbyde løsningen til øvrige ejendomme, forklarer Kjeld S. Facius.

Boligfonden DTU er første store projekt med drifts- og vedligeholdelsesaftale
En af de ejendomme, der allerede har nydt godt af modulproducenternes autoriserede fagfolk, er de 312 præfabrikerede studieboliger i Kongens Lyngby, som Concept Living for år tilbage leverede til Boligfonden DTU. I den forbindelse tegnede Boligfonden DTU en 10-årig drifts- og vedligeholdelsesaftale, og det er blandt andet denne skræddersyede aftale, som har været inspiration til det nye tiltag.

I aftalen er det Concept Living, der står for den bygningsmæssige vedligeholdelse af blandt andet nedløb/brønde, facader, tage og vinduer hos Boligfonden DTU, og Martina Levinsky, som er Head of Asset Management hos Boligfonden DTU, har set en stor værdi i tilkøbet.

- Siden opførelsen af studieboligerne i Kongens Lyngby har vi haft stor glæde af den dertilhørende vedligeholdelsesaftale med Concept Living, hvis fagfolk står for den løbende vedligeholdelse af konstruktionerne. Da den enkelte montør kender bygningerne ud og ind, letter det processerne, og samtidig ved de, hvad man skal kigge efter og være opmærksom på i forbindelse med et eftersyn, så uventede skader ikke indtræffer. Derfor ser vi frem til at fortsætte aftalen med ABC Facility Service, fortæller Martina Levinsky.

ABC Pavilloner A/S
Fundervej 44
7442 Engesvang
Ikast-Brande Kommune
Danmark
CVR nummer: DK21637076
P nummer: 1005084503

Kontaktperson

Edel Friis
Marketing, Kommunikation & It
+45 73708380 ef@abcpavilloner.dk

Send til en kollega

0.046