23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Første spadestik er taget til stor centerudvidelse i Odense

Tarup Centret i Odense står over for en større udvidelse og nu er første spadestik taget. Med JORTON som totalentreprenør er byggeriet for alvor skudt i gang.

Nu er første spadestik taget til den ambitiøse udvidelse af Tarup Centret:

-  Udvidelsen har været på tegnebrættet i 14 år og det har krævet en stor portion tålmodighed for at nå i mål. Men nu står vi her og kan langt om længe påbegynde byggeriet.

Således indledte Karsten Bill Rasmussen det første spadestik, til hvad der inden længe, bliver til en stor udvidelse af Taarup Centret i Odense.

- Bygningen vil i stueplan rumme en stor Harald Nyborg. 1. salen vil blive lejet ud til et bredt udvalg af butikker, hvor vi blandt andet regner med, at der vil komme nye spisesteder, fortæller erhvervsmanden Karsten Bil Rasmussen, der ejer Tarup Centret. Han uddyber:

- Tarup Centret er et godt og lokalt center, men vi har villet appellere endnu bredere. Her vil eksempelvis Harald Nyborg kunne tiltrække et nyt publikum og der vil være butikker og aktiviteter for alle slags gæster. Et godt center bliver inden længe endnu bedre.

Første centerbutik

Også fra Harald Nyborgs ledelse ser man frem til åbningen af den nye butik:

- Det er vores første centerbutik. Vi har en butik inde i Odense centrum, men vi vil gerne være endnu mere lokale, så vi kommer til at dække et godt område her. Tarup Centret er med sit udvalg og lokation et godt match for os, forklarer Gert Sand, administrerende direktør i Harald Nyborg.

- Det bliver ikke en af vores største butikker, men vi bestræber os stadig på at have et bredt udvalg. Vi ligger jo et sted, hvor der er mange villaer, så vi skal kunne tilfredsstille hus- og have segmentet. Man vil derfor kunne det meste her, uddyber Kurt Øbro, udviklingschef i Harald Nyborg.

Klare ønsker skaber bedre processer

Bag udvidelsen står JORTON, der skal opføre tilbygningen som en totalentreprise. Her er man glade for samarbejdet og der har fra starten været en åben dialog om ønsker og krav til det endelige byggeri.

-  Det har været en god proces frem mod det første spadestik. Karsten har været ligefrem i sine ønsker til byggeriet og det gør kun arbejdet lettere for os. Spiller alle med åbne kort, er vejen til et veludført projekt bare lettere. Nu går de store maskiner i gang og inden længe kan Tarup Centrets mange besøgende se frem til endnu flere shopping-muligheder, fortæller Martin Jepsen, Tilbudschef hos JORTON.

Om byggeriet

Udvidelsen tæller ca. 1.500 kvadratmeter i 2 plan. I dag indeholder Tarup Center 44 butikslejemål, ligesom der i den fritliggende bygning til Tarup Center er læger, tandlæger, advokat, køreskole m.v. Stueetagen i tilbygningen vil rumme en Harald Nyborg og overetagen vil bestå af et eller flere lejemål.

Det bliver JORTONs fynske afdeling, der løfter byggeriet som totalentreprenør. Så det er lokale kræfter, der løfter opgaven.

JORTON A/S
Robert Fultons Vej 16
8200 Aarhus N
Århus Kommune
Danmark
CVR nummer: DK26207207

Send til en kollega

0.063