23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Nye plastkasser viser vejen i Brødrene Dahl

Emballage, der kan bruges igen og igen, giver store CO2 -besparelser, mens kunderne ovenikøbet opnår en række praktiske fordele ved den nye leveringsform.

Blå, genanvendelige plastkasser med byggevarer cirkulerer nu konstant mellem Brødrene Dahls Centrallager i Randers og kundernes værksteder, byggepladser samt virksomhedens 53 butikker. I alt 12.000 kasser er foreløbig kommet i omløb og har allerede reduceret mængden af pap på Centrallageret med ca. 40 pct.

-Efter kun fire ture frem og tilbage går CO2-udledningen ved at bruge de nye plastkasser i nul i forhold til levering i papkasser. Og da vi regner med, at en kasse i snit kan holde til at blive brugt mindst 100 gange, så er de klimamæssige fordele sammenlignet med de traditionelle papkasser virkelig til at få øje på, understreger Lasse Halliday, logistikdirektør i Brødrene Dahl.

Efter en vellykket testperiode hen over sommeren og det tidlige efterår forventer Brødrene Dahl i de kommende måneder, at op imod 200 kunder vil skifte til de nye plastkasser. En af dem, der i over en måned har benyttet sig af den genanvendelige emballage, er VVS-firmaet Vagner Knudsen & Sønner A/S i Grindsted. For tiden arbejder man bl.a. på et stort projekt i Vejle, hvor Mølholm Privathospital opfører et helt nyt byggeri på 12.000 kvm.

Klare fordele

-Det kører supergodt med plastikkasserne. Nogle dage får vi måske leveret op imod 25-30 kasser direkte til byggepladsen, hvor vi har lavet en overdækket modtagelse til dem, forklarer Stefan Holm Frederiksen, projektleder i Vagner Knudsen & Sønner.

For at strække holdbarheden længst muligt forpligter man sig som kunde til at opbevare kasserne i læ for vind og vejr. Når kunden så er færdig med at bruge kasserne, bliver de returneret.

Det klimamæssige aspekt betyder stadig mere i firmaet, så derfor er han rigtig godt tilfreds med en løsning, der tydeligvis reducerer mængden af CO2.

-Jeg kan også fra bygherrernes side se, at der er krav til, at vi belaster klimaet mindst muligt, fordi de nu selv skal leve op til en række krav for at mindske udledningen. Der er sket en kæmpe ændring i forhold til tidligere inden for fx kvalitet og materialevalg, påpeger Stefan Holm Frederiksen.

Han ser derfor den genanvendelige emballage fra Brødrene Dahl som et vigtigt bidrag i en grønnere retning.

-Det er jo de mange bække små, og det har klart en signalværdi overfor både medarbejdere og samarbejdspartnere.  

Dertil kommer de rent praktiske fordele ved en sikker og tryg levering i plastkasser, som kræver langt mindre håndtering end papkasser.

-Før i tiden kunne vi sagtens bruge en times tid på at håndtere emballage. Nu vil jeg tro, at vores tidsforbrug er halveret.

Når de grønne tiltag sådan går hånd i hånd med en nemmere løsning for kunderne, så er valget i grunden ganske enkelt.

Brødrene Dahl A/S
Park Allé 370
2605 Brøndby
Brøndby Kommune
Danmark
CVR nummer: DK81822514

Kontaktperson

SK
Sinne Kold
Marketingchef
+45 30596837 sinkol@bd.dk

Send til en kollega

0.047