Inden for skiven - sådan da!
Et fornuftigt udspil til en finanslov. Det er positivt med flere penge til erhvervsuddannelserne, men hvad med virksomhederne? Læs formand for Danske Malermestre Per Vangekjærs leder.
Regeringen har fremlagt sit forslag til en finanslovaftale for 2024 – og helt overordnet er det et fornuftigt forslag, som er ansvarligt i en tid, hvor inflationen fortsat er høj, og verden omkring os er præget af usikkerhed. Men personligt er der områder, som jeg mener, regeringen med sit forslag mangler at håndtere.
Efter mange års udsultning bliver erhvervsuddannelserne tilført et stort og tiltrængt løft. 300 millioner til næste år og stigende til 900 millioner kroner i 2030. Det er overordentlig positivt. Men jeg mangler fortsat initiativer, der sikrer, at de unge ledes mod erhvervsuddannelserne. Tidligere har der ikke været fine følelser, når det handlede om at sætte bomme op for adgangen til de akademiske uddannelser. Og der har hersket en konsensus om, at når samfundet betalte for uddannelsen, kunne samfundet i vid udstrækning også styre adgangen til de forskellige uddannelser. Men lige præcis når det kommer til gymnasierne, hersker der over en bred kam en berøringsangst for at sætte en bom for adgangen.
Vi kommer i min optik ikke udenom at gøre det markant vanskeligere at vælge gymnasievejen.
Og jeg mener også, at regeringen glemmer virksomhederne. Godt nok er det ualmindelig tiltrængt med en saltvandsindsprøjtning til erhvervsuddannelser. Men, erhvervsuddannelserne fungerer efter vekseluddannelsesprincippet, hvilket indebærer at virksomheder gennem praktikpladser varetager en del af uddannelsen – i høj grad den praktiske del. Og hvor er praktikvirksomhederne henne i ligningen? Hvis de skal stille praktikpladser til rådighed, skal de også have en eller anden form for sikkerhed for, at der er støtte at hente, hvis konjunkturen vender. En uddannelsesaftale løber over flere år, og det kan hurtigt blive dyrt for de små og mellemstore virksomheder, hvis der ikke er arbejde til hverken svende eller lærlinge.
I løftet til erhvervsuddannelserne ligger også, at et svendebrev skal være adgangsgivende til videregående uddannelser. Det er meget fint, men man skal bare lige huske, at for hver faglært, der vælger en videregående uddannelse, så kommer der til at mangle en faglært på arbejdsmarkedet. Alene i malerfaget forsvinder 16 pocent af de faglærte malere frem mod 2035, og vi er ikke engang hårdest ramt. Hvis man nu åbner for at faglærte kan søge mod videregående uddannelser, vil manglen blot blive endnu større.
Foto Michael Bo Rasmussen
