23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Det kræver "muller" at være maler

Det kræver en stærk krop at være maler. Tunge løft, arbejde over skulderhøjde og mange gentagne bevægelser slider på muskler og skelet. Det er malermesterens ansvar, at medarbejderne får optimale arbejdsbetingelser. Men de ansatte har også et ansvar selv.

Alle maleropgaver kræver en form for fysisk aktivitet. Om der skal spartles, slibes eller males – og ofte over skulderhøjde – kræver det en krop, der fungerer optimalt.

Især tunge løft og gentagne bevægelser kan overbelaste musk­ler og skelet. Der bliver klemt af for blodforsyningen, musklerne syrer til og smerterne tager til. Det er dit ansvar som malermester at stille de bedste betingelser til rådighed for, at dine svende ikke skal leve på panodiler.

Og selvom det er svendenes ansvar at motionere, så deres kroppe er stærke til jobbet, så kan der være en fælles interesse i, at få motionsøvelser ind i løbet af arbejdsdagen.

Ergoterapeut og arbejdsmiljøkonsulent i Arbejdsmiljøhuset Anne Gertrud Hagensen slår fast, at motion er vigtigt for os alle sammen, men det er især vigtigt for folk med hårdt fysisk arbejde.

- Det er vigtigt, at malere får styrket og trænet deres muskler, for når du er stærk og har gode muskler beskytter du leddene, så du kan arbejde optimalt. Derfor er det vigtigt at få motion ind i dagligdagen – det kan være øvelser med elastikker, at rulle med skuldrene eller strække sig på tæerne, viser NFA-forskning (Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø), siger hun.

Læs artiklen Det kræver ”muller” at være maler i Danske Malermestre No. 6 i 2023 

Foto Brian Rasmussen

 

 

Danske Malermestre
Islands Brygge 26, 5.
2300 København S
Københavns Kommune
Danmark
CVR nummer: DK61834710

Kontaktperson

Annika Ipsen
Kommunikationsansvarlig
+45 61779770 aip@malermestre.dk

Send til en kollega

0.047