23948sdkhjf
Del siden
Annonce

EuroSkills 2023: Tæt på medalje

Bygningsmalerlærling Lærke Rasmussen kom på en 9. plads ud af 16 til EuroSkills 2023 i Gdansk i Polen. Hun var bare ét point fra at få Medallion for Excellence. Trods ærgrelsen var konkurrencen og det at være en del af Skillslandsholdet en spændende oplevelse, der har modnet hende.

Den danske deltager for bygningsmalerlærlinge i EuroSkills i Gdansk i Polen, Lærke Rasmussen, endte på en 9. plads blandt 16 lande. Hun opnåede 699 point i konkurrencen. Det er kun ét point fra en Medallion for Excellence. Trods ærgrelsen var deltagelsen på Skillslandsholdet en oplevelse, hun kan leve længe på.

- Det var en megafed oplevelse, fordi det hele var så stort. At være på udebane, at det foregik på engelsk. Det var nervepirren­de at stå på egne ben. Det har været fantastisk at være en del af landsholdet. Vi har støttet hinanden. Vi har været i presset sam­men og har kunnet sætte os ind i hinandens følelser, siger Lærke Rasmussen, der både havde sin træner Heidi Maack Andersen, den danske dommer Kjeld Terp og sin mor og kæreste på sidelinjen til at bakke op.

Det var også rart at få sat et ordentligt punktum efter hjem­komsten, hvor det samlede Skillslandshold officielt blev hyldet hos holdets hovedsponsor PensionDanmark. Statsminister Mette Frederiksen holdt tale – og deltagerne fik givet hinanden masser af krammere.

Læs artiklen EuroSkills 2023: Tæt på medalje i Danske Malermestre No. 6 i 2023 

Foto SkillsDenmark

 

Danske Malermestre
Islands Brygge 26, 5.
2300 København S
Københavns Kommune
Danmark
CVR nummer: DK61834710

Kontaktperson

Annika Ipsen
Kommunikationsansvarlig
+45 61779770 aip@malermestre.dk

Send til en kollega

0.046