23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Siedle Secure giver frihed og tryghed, når løsningen tænkes ind fra starten

Siedle Secure gør ’Botilbud Bakken’ i Aalborg til et højteknologisk hus med det højeste sikkerhedsniveau, man overhovedet kan have inden for adgangskontrolanlæg. Med dette nøglefrie system har man fuld kontrol over, hvem der har adgang til bygningen, boligerne, medicinskabene, personalerum, medicinrum med videre, og alt bliver logget. Det er et fuldt skalérbart system, som ikke kan hackes, og hvor nøglebrikker ikke kan kopieres.

’Botilbud Bakken’ i Aalborg er en nyopført, moderne døgninstitution for beboere med fysiske handicap. Med ’Siedle Secure’ nøglefrit adgangskontrolanlæg har nybyggeriet helt fra starten fået understreget og styrket stedets værdigrundlag, funktionalitet og sikkerhedsniveau for både beboere, pårørende og personale.

At leve sit eget, frie liv

Et nøglefrit ’Siedle Secure’ adgangskontrolanlæg er med til at give beboere i døgninstitutioner stor frihed, tryghed og komfort i deres liv, samt gode arbejdsbetingelser for personalet i det daglige. Men det er vigtigt ved nybyggeri af plejehjem, institutioner og bosteder for handicappede, at bygherre, arkitekt og rådgivere tænker den rigtige løsning ind fra starten. Det har man netop gjort på ’Botilbud Bakken’ i Aalborg.

Salgschef Allan F. Mikkelsen fortæller her om den vellykkede case: 

– Vores ’Siedle Secure’-løsning har til dette botilbud for personer med fysiske handicap været med til at skabe værdi og realisere døgninstitutionens bærende idé – nemlig at skabe nogle sikre og funktionelle rammer, hvor den enkelte beboer kan leve sit eget, frie og individuelle liv, gnidningsløst og trygt, hvor man kan vælge fællesskabet til og fra, og hvor personalets daglige gøremål samtidig lettes og understøttes.

– Vi har sammen med vores Siedle-Studio Partner været med fra projektets start, og har deltaget i projektering og design efter brugernes ønske. Denne case vil fremover blive brugt som erfarings- og referencegrundlag, når de helt rigtige løsninger skal findes til moderne og sikre plejehjem, institutioner og bosteder for handicappede, fastslår Allan F. Mikkelsen. – Derfor vil vi gerne vise, hvordan vi har løst opgaven her i ’Botilbud Bakken’.

Alt fra dørtelefonanlæg til adgangskontrol

Siedle har i samarbejde med certificeret Siedle-Studio Partner Erik Fals A/S leveret løsningen her til ’Botilbud Bakken’ i Aalborg, og teknologien omfatter de trådløse elektroniske langskilte og elektroniske skabslåse fra Simons Foss, som er en integreret del af ’Siedle Secure’-systemet.

– Den valgte løsning har porttelefon udenfor, hvor man kan kalde til den beboer, man vil besøge. Man har også mulighed for at trykke på en knap, der kalder op til personalet, som kan åbne hoveddøren. Personalet bevæger sig jo rundt overalt i bygningskomplekset, men kan kaldes via en app. Så kan de tale med den besøgende, og eventuelt lukke dem ind i bygningen. 

– Beboerne selv, og pårørende med nøglebrik, lukker sig selv ind med nøglebrikken. 

– Det installerede system er integreret i byggeriet, og giver sikker adgangskontrol og komfortabel fleksibilitet for beboere, pårørende og personale, under et meget højt sikkerhedsniveau, forklarer Salgschef Allan F. Mikkelsen fra Siedle Nordic A/S.

Komfortabelt, sikkert og brugervenligt

Siedle Secure er netkoblet sikkerhed, som nemt administreres af personalet på døgninstitutionen. Her får man høj kvalitet og brugervenlighed for pengene, og der kræves ingen særlige fagkundskaber for at administrere og anvende systemet. 

– Hos Siedle Nordic lytter vi til brugernes ønsker og til bygherrernes krav og visioner, fremhæver Allan F. Mikkelsen. Produktet ’Siedle Secure’ sikrer en nem og nøglefri adgang, og tilbyder sikre adgangskontrolsystemer, som kan skaleres efter behov. Et alsidigt, fleksibelt og bekvemt system, som er brugervenligt og meget funktionelt i dagligdagen.

– For at åbne en dør, holdes nøglebrikken hen til læsefeltet. Dette fungerer funktionssikkert og vedligeholdelsesfrit, fortæller Allan F. Mikkelsen. – Plejepersonalets nøglebrik gælder til alle boligerne og til medicinskabene. Beboerens nøglebrik gælder kun til egen bolig.

– Der er tale om en kombination af online og offline enheder. Alle medicinskabslåse er trådløse og offline, og kun personalet har adgang hertil.

Allan F. Mikkelsen tilføjer: – Plejepersonalet ’køber’ sig adgang til en beboers medicinskab for et døgn ad gangen, ved at holde nøglebrikken op mod en kablet online læser uden for beboerens bolig. Herved bliver nøglebrikken automatisk opdateret til at kunne åbne medicinskabet inden for de næste 24 timer. Retten hertil tildeles nøglebrikken. Det medfører, at skulle en medarbejder miste sin nøglebrik ved et uheld, så virker den ikke efter de 24 timer, indtil brikken opdateres endnu en gang. Kommer en medarbejder og fortæller, at en nøglebrik er mistet, så går man naturligvis ind og fjerner nøglebrikken digitalt i systemet. Så vil den ikke kunne opdateres længere. I loggen kan man se de handlinger, der er foretaget.

Om ’Botilbud Bakken’

Den bærende idé i det nye botilbud er, at den enkelte skal kunne leve sit eget liv. Det skal være muligt at vælge fællesskabet til og fra på samme måde, som vi kender det fra villavejen. Det ny botilbud bliver et sted, hvor man kan bo dør om dør, men stadig hver for sig. Beboere, medarbejdere og pårørende har været tæt involveret i udviklingen af byggeriet, som er på 3.300 m2 og omfatter fællesarealer og 36 boliger på hver omkring 75 m2. De fleste boliger administreres af Himmerland Boligforening, og de resterende boliger er midlertidige trænings- og aflastningsboliger under Aalborg Kommunes administration. 

Bygherrer på projektet er Himmerlands Boligforening og Aalborg Kommune. 

Byggeriet ligger i Aalborg Øst, ved siden af kulturhuset Trekanten, og er en erstatning for Syrenbakken i Nørresundby. Bygherrerådgiver er C.F.Møller A/S, og totalentreprenør er Arne Andersen, Vrå A/S. 
Leverandør af adgangskontrol- og porttelefonanlæg er Siedle Studio Partner Erik Fals A/S.

Beboerne i ’Botilbud Bakken’ er borgere med erhvervet hjerneskade og andre neurologiske lidelser.

Du kan få mere at vide om virksomheden og produkterne fra Siedle på: www.siedle.dk

Siedle Nordic A/S
Avedøreholmen 96-98
2650 Hvidovre
Hvidovre Kommune
Danmark
CVR nummer: DK31601207

Kontaktperson

AFM
Allan F. Mikkelsen
Sales Director Nordics
+45 70220002 allan.mikkelsen@siedle.dk

Send til en kollega

0.047