23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Præ-accepteret systemløsning til Passiv Brandsikring af ventilationskanaler

Et samarbejde om brandtest mellem Scandi Supply og Lindab er mundet ud i præsentation af præ-accepterede systemløsning til brandsikring af ventilationskanaler. Systemerne lever op til kravene i den reviderede udgave af DS428:2019.

Mens Scandi Supply, med mere end 30 års erfaring udi levering af dokumenterede og præ-accepterede løsninger, ved noget om Passiv Brandsikring af installationsgennemføring, så er virksomheden Lindab eksperter i produktion af energieffektive og bæredygtige systemer til ventilationskanaler.

Den kobling er der kommet en god synergieffekt ud af.

Det skete, da de to virksomheder for nyligt gik sammen i et samarbejde om test af systemløsninger til brandsikring af ventilationskanaler i klassificerede brandadskillelser, som blev foretaget hos DBI.

Derfor kan der nu præsenteres præ-accepterede systemløsninger, der lever op til kravene i den reviderede udgave af DS428:2019.

Test-normer og danske standarder
Iht. Bygningsreglementet er det et krav, at ventilationskanaler der gennembryder brandklassificerede konstruktioner, skal have en brandmodstand svarende til de brandsektioner de føres igennem og skal være testet iht. normen DS/EN 1366-1 - Prøvning af installationers brandmodstandsevne, del 1: Ventilationskanaler.

Hvordan ventilationsanlæg skal brandsikres, beskrives i den danske standard DS428:2019 for brandsikring af ventilationsanlæg. Her er det beskrevet, at hvor ventilationskanalerne e gennembryder brandklassificerede vægge eller dæk, skal der brandlukkes ”iht. leverandørens anvisninger”.

Produkter for Passiv Brandsikring til brandlukning af El- og VVS-installationer, testes efter normen DS/EN 1366-3.

1366-1 og 1366-3 stiller forskellige forudsætninger til grund for brandtesten. I 1366-3 står derfor anført, at testen ikke kan bruges på ventilationskanaler. Det har eksempelvis stor betydning for testresultatet, når der suges 4-800 grader varm luft ud af en kanal, som kan være tilfældet.

Hvor man altså hidtil var henvist til at brandlukke og montere ventilationskanaler, der gennembrød brandklassificerede vægge eller dæk iht. ”producentens anvisning”, er der for nyligt sket en revidering af standarden DS428:2019. Det har ført til nye og skærpede krav. Kent Engelbrecht Ravn, som er produktchef or Fire & Smoke hos Lindab forklarer:

”De tests vi har gennemført, er udført med henblik på at få vores kanalsystemer godkendt. Men de har også haft til formål at opnå en præ-accepteret løsning for dokumenteret brandlukning af ventilationskanaler der gennembryder brandklassificerede vægge eller dæk”.

Fire & Smoke Afdelingen har stor fokus på dokumenteret brandsikring af kanalgennemføringer og har haft et ønske om, at kunne præsentere en systemløsning. Kent Engelbrecht Ravn fortsætter:

”Som kanalproducent har vi været nødt til at tage stilling til alle byggeformer, der anvendes i Danmark. Det har vi gjort og vi har udarbejdet løsninger til de fleste. Ud over ventilationskanaler står vi ofte med scenarier i form af fælles føringsveje, hvor både el- og VVS-installationer skal brandlukkes. Løsningerne har i sidste ende skullet godkendes af både fagingeniører og brandrådgivere og her er vi blevet mødt af en forståelig efterspørgsel på præ-accepterede løsninger, som ville lette processen en del.”, slutter Kent Engelbrecht Ravn.

Brandteknisk Rådgivning og Præ-accepterede løsninger
Med 30 års erfaring i bagagen, kan Scandi Supply allerede tilbyde en bred vifte af dokumenterede og præ-accepterede brandlukningsløsninger til el- og VVS-installationer. Scandi Supply’s Brandtekniske Rådgivere hjælper rådgivere og entreprenører fra den tidlige projekteringsfase og frem til opgavernes udførelse. I situationer hvor præ-accepterede løsninger ikke har ligget lige for, kan Scandi Supplys Tekniske Afdeling være behjælpelige med løsningsforslag, der vil kunne opnå godkendelse af brandrådgiveren.

Én samlet systemløsning – to leverandører
Den nye præ-accepterede systemløsning til brandlukning af ventilationskanaler i klassificerede brandadskillelser består af Lindab Ventilationskanaler, brandlukket med Scandi Supply’s FireFree produkter for Passiv Brandsikring.

I praksis betyder det, at man køber de 2 produkttyper hos de respektive leverandører, hvorefter man er i stand til at lave en præ-accepteret systemløsning, der opfylder kravene i Bygningsreglementet og i DS428:2019.

Gevinsten går direkte ud til både Lindabs og Scandi Supply's kunder og samarbejdspartnere i form af en præ-accepteret og fuldt dokumenteret løsning.

Scandi Supply A/S
Energivej 2
5492 Vissenbjerg
Assens Kommune
Danmark
CVR nummer: DK20970081

Kontaktperson

Karsten Holse
Sales & Marketing Manager
kh@scandisupply.dk

Send til en kollega

0.047