23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Nyt organisk trægulv er helt CO2-neutralt

Den danske gulvproducent Wallmann A/S har lanceret en ny gulvserie, som udleder mindre CO2 under produktionen af plankerne, end den mængde CO2 træerne har optaget.

Ansvarlighed er et nøgleord, når man producerer trægulve, og branchen har i mange år været underlagt strenge krav om kontrol
af underleverandører og dokumentation af bæredygtig skovdrift. Men det stopper ikke her. Nye krav betyder, at producenterne også skal dokumentere gulvets samlede CO2-belastning. ”Det hilser vi velkommen. Som specialist indenfor træbaserede produkter har vi arbejdet med bæredygtighed i mange år, og vi tænker ansvarlighed ind i alle de måder, vi bruger klodens ressourcer,” siger CEO hos Wallmann A/S, Kenneth Vraa.

Ny direktør – samme fokus på bæredygtighed
Han er efter flere år som salgs- og marketingdirektør i Phønix Tag Materialer nytiltrådt direktør hos det danske gulvfirma med hovedsæde Silkeborg. ”Jeg har tidligere arbejdet meget med bæredygtighed og kan med glæde konstatere, at vi hos Wallmann har været lige så fremsynet omkring bæredygtighed, så ambitionen er, at jeg sammen med alle medarbejderne skal tage det til et nyt niveau,” fortæller Kenneth Vraa.

I 2011 blev Wallmann FSC- og PEFE-certificeret til at kunne håndtere certificerede produkter. En ordning, som giver gulvproducenten mulighed for at leve op til kundernes ønske om bæredygtige produkter. ”Det er miljømærker for ansvarlig skovdrift. I en FSC-skov bliver der ikke fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere. Samtidig er FSC en garanti for, at dyr og planteliv bliver beskyttet, og at de mennesker, der arbejder i skoven, er sikret uddannelse, sikkerhedsudstyr og ordentlig løn. Ligeledes er PEFC en ordning for bæredygtig skovdrift, hvor man bl.a. planter et nyt træ for hvert træ man fælder, og på den måde sikrer at skovene bevares,” siger Kenneth Vraa.

CO2-dokumentation for et m2 gulv
Et af de nye krav til mere bæredygtighed handler om, at producenterne nu også skal kunne dokumentere et trægulvs samlede CO2-belastning.  ”Med de nye krav er jeg glad for, at vi tidligt har været opmærksom på bæredygtig produktion. Når man skal dokumentere CO2-belastningen på et gulv overfor en bygherre eller arkitekt, så kræver det transparens og sporbarhed. Det er et komplekst arbejde, men vi kan dokumentere alle vores processer,” understreger Kenneth Vraa og tilføjer, at det også kræver stor tillid mellem alle led i kæden. ”Vi køber forarbejdet træ fra hele verden og har et kædeansvar. Vi skal derfor holde øje med vores leverandører, og for nogle har det måske krævet lidt omstillingsparathed at arbejde med de nye krav,” siger Kenneth Vraa.

Ny serie udleder mindre CO2 end træerne optager
Et af de produkter, som er et resultat af de nye krav om bæredygtighed og dokumentation for CO2-belastningen, er Wallmanns nye serie Organic Silent. Trægulvet er en PVC-fri gulvserie, der er designet og produceret med omtanke for miljøet. Det kommer blandt andet til udtryk ved, at produktionen af plankerne er CO2-neutral. Der er altså udledt mindre CO2 under produktionen af plankerne, end den mængde CO2 træerne har optaget. Serien er også PEFC-certificeret. Det betyder, at enhver planke er skabt med fokus på ansvarlig skovdrift med respekt for naturen og de mennesker, dyr og planter, der lever i området. ”Organic Silent er et produkt af tiden. Når vi producerer nye gulve, kigger vi bl.a. på giftstoffer og produktionen, og der er CO2-beregningen et godt pejlemærke,” påpeger Kenneth Vraa.

Styrke og komfort
Serien har ifølge direktøren de bedste egenskaber fra to verdener: Laminatens slidstyrke og vinylens komfort.  ”Samtidig er gulvet vedligeholdelsesfrit og yderst rengøringsvenligt, og netop det gør plankerne universelle, så de passer ind i ethvert rum i boligen,” tilføjer han. Med fem forskellige farvevarianter kan Organic Silent gulvplankerne også være med til at skabe en stemning i hjemmets mange rum, om det er et nordisk og køligt udtryk eller et varmt og mørkt look. ”Foruden gulvplankernes naturtro udtryk sikrer det ekstra tætte kliksystem, at fugt har sværere ved at trænge ned igennem plankerne,” siger Kenneth Vraa. 

Læs mere om Wallmanns Organic Silent på www.wallmann.dk.

Wallmann A/S
Sabroesvej 20B
8600 Silkeborg
Silkeborg Kommune
Danmark
CVR nummer: DK19559394

Kontaktperson

Send til en kollega

0.047