Påkørte bro med hævet tippelad: Frifundet i retten
Der går vanetænkning i det, når et lastvognstog påkører en bro med hævet tippelad: Chaufføren af lastvognstoget har selvfølgelig glemt at sænke ladet efter aftipning.
En ny og frifindende dom rokker ved denne vanetænkning, fordi dommen viser at der kan være tale om, at tippeladet har hævet sig af sig selv .
Min egen tilgang til sagen var, at jeg på et tidspunkt havde hørt rygter om, at der faktisk konstant under lastbilens drift står et tryk i det hydrauliske hævesystem - også når tiphåndtaget ikke er i tipstillingen.
Min egen mekanikerbaggrund får mig derfor til at stille spørgsmålet:
”Kan det hydrauliske tryk måske medføre en hævning af ladet, uden at chauffør Jørn Riis Hansen, havde rørt ved tiphåndtaget”?
Fik hjælp udefra.
Der var heldigvis flere indenfor det ædle vognmandserhverv, der havde en holdning til denne problematik.
Efterhånden som jeg fik kontaktet og talt mig igennem en række beredvillige vognmænd og chauffører, som havde erfaringer og viden på området, gik det op for mig, at der kunne være noget om snakken.
Blandt andet viste det sig, at der i DSV regi for fem år siden var sket to påkørsler, som kunne være tegn på, at hævning af tippeladet uden chaufførens medvirken rent faktisk kan ske - at teknikken har taget over og selv styrer hævningen af ladet.
I det tilfælde er der ingen ansvar for chaufføren. Han kan ikke straffes for det.
Rapporter fra Teknologisk Institut.
I forlængelse af de to påkørsler, havde DSV`s forsikringsselskab ladet Teknologisk Institut gennemføre to tekniske undersøgelser af tiphydraulikken på lastvognstogene. Undersøgelserne skulle afdække eventuelle fejl i tipsystemet – fejl som kunne vise , at tipteknikken selvstændigt havde hævet tippeladene.
Resultaterne af rapporterne mere end antyder, at utilsigtet hævning kan ske.
Jeg var så heldig, at møde stor forståelse og interesse for Jørn` sag og jeg fik derfor udleveret de to tekniske DSV-rapporter.
Begge DSV-rapporter slår fast, at der under bestemte forhold kan opbygges et utilsigtet tryk i det hydrauliske tipsystem. I den ene af rapporterne beskrives situationen som:
”Målingerne på trykslangen påviser utilsigtet trykopbygning under bestemte forhold”
Denne sag.
I taksatorraporten i Jørns sag, var det efter påkørslen netop beskrevet, at det hydrauliske system efter skaden, var undersøgt for synlige skader uden at denne undesøgelse havde givet anledning til udskiftning. Reparatøren gør dog heldigvis i samme taksatorraporten opmærksom på, at der nok burde være sket udskiftning af ventiler på grund af ”faren for ikke synlige skader på ventilerne”.
For at der kunne ske frifindelse i retten, krævede det at det kunne lykkedes for mig, under min procedure, at få dommeren til at forstå den tekniske sammenhæng imellem konklutionerne i de to DSV-rapporter og konklutionen i indholdet af Jørns taksatorraporten.
Samtidig viste det sig, at der i sagen var gået tre år fra påkørslen af broen og til det tidspunkt hvor Jørn af anklagemyndigheden blev oplyst om, at der derfor var en straffesag imod ham.
Tre år har stor betydning for muligheden for at forsvare sig i en straffesag.
Det er umuligt for Jørn at føre modbevis mod anklagemyndigheden, når der er gået tre år siden uheldet.
Lastvognen er forlængst solgt og Jørn kan derfor ikke få ventilerne i tipsystemet undersøgt for at påvise fejl ved ventilerne.
Om den situation siger artikel 6 i Europæiske Menneskerettighedskonvention følgende:
”Enhver der anklages for en lovovertrædelse skal mindst have ret til:”
· At blive unrerettet snarest muligt…
· At få tilstrækkelig tid og lejlighed til at forberede sit forsvar”
Når anklagemyndigheden venter tre år før Jørn orienteres om sagen, er disse rettigheder taget fra Jørn.
Jørn har reelt ingen mulighed for at forsvare sig ved direkte undersøgelser og deraf følgende beviser.
Dommen:
Jørn blev frifundet.
Jeg bilder mig ind, at frifindelsen af Jørn tildels skyldes, at det under sagens hoveforhandling rent faktisk lykkedes mig, at få dommeren til at forstå teknikken i det hydrauliske system, samt forstå, at der i Jørns tilfælde var en stor sandsynlighed for at samme tekniske fejl var til stede, som påvist i de to DSV-rapporter. Her er det vigtigt at slå fast at skyld i dansk strafferet af anklagemyndigheden skal være bevist udenfor enhver tvivl. Denne forpligtelse kunne anklagemyndigheden ikke opfylde her
Samtidig har indholdet i artikel 6 i Europæiske Menneskerettighedskonvention, medvirket til frifindelsen af Jørn.Den lange periode på tre år, hvor Jørn intet vidste om straffesagen mod ham har medvirket til frifindelsen.
Stor Tak til vognmandsfaget.
Stor tak til alle vognmænd og chauffører, der har brugt tid og kræfter på mig under min eftersøgning af erfaringer med situationen samt lignende tilfælde og samtidigt stor tak til Morten Christensen fra DSV, som beredvilligt stillede de to rapporter til rådighed for mig.
Jeg mærkede et rigtigt godt sammenhold i vognmandsbranchen, som Jørn i den grad fik god hjælp af.
Så altså: Glem vanetænkningen om, at chaufføren altid har glemt at sænke ladet, når der sker en påkørsel af en bro med hævet tippelad.
