23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Concept Living opfører udvidelse af Børnehuset Kompasset i Middelfart

Den midtjyske modulproducent, Concept Living i Engesvang, har vundet et udbud fra Middelfart Kommune, hvor Børnehuset Kompasset skal udvides. Udvidelsen af daginstitutionen opføres som et permanent præfabrikeret modulbyggeri og giver plads til næsten en fordobling af husets vuggestuepladser.

Der er flere vuggestuepladser på vej til Middelfart, hvor en af byens daginstitutioner, Børnehuset Kompasset, skal udvides. Her har Concept Living vundet et udbud, og modulproducenten skal således opføre en udvidelse på 433 kvadratmeter, hvilket giver plads til 40 nye vuggestuepladser.

Concept Living, der er søsterselskab til ABC Pavilloner og har hovedkontor i Engesvang i Midtjylland, er ikke en ukendt aktør i branchen. Virksomheden har stor erfaring med at opføre børne- og uddannelsesinstitutioner i flere af landets kommuner.

- Vi har god erfaring med at samarbejde med kommuner på tværs af landet, hvor vi har bevist, at vi har kompetencerne til at udvikle og opføre velgennemtænkte børne- og uddannelsesinstitutioner, men dette projekt markerer vores indtog i det fynske landskab. Derfor er vi selvfølgelig stolte over at vinde udbuddet i forbindelse med udvidelsen af vuggestuedelen af Børnehuset Kompasset, fortæller administrerende direktør hos Concept Living, Kjeld S. Facius.

Kan nemt udvides eller flyttes efter behov
I disse år oplever flere af landets kommuner en øget befolkningstilvækst, og hos Middelfart Kommune er trenden ikke anderledes. Ifølge kommunens egen befolkningsprognose forventes en stigning i befolkningstallet på 8,1 procent frem mod 2033 med basisår i 2021.

- Vores præfabrikerede moduler sikrer en hurtig byggeproces og ibrugtagning af bygningen. Selvom udvidelsen opføres som et permanent præfabrikeret modulbyggeri, er det muligt at ændre på modulerne. Derfor kan den nye tilbygning hurtigt udvides eller flyttes, hvis behovet for vuggestuepladser skulle bevæge sig til andre dele af kommunen i fremtiden, forklarer Kjeld S. Facius.

Børnehuset Kompasset har i forvejen en satellitfunktion med plads til 18 vuggestuebørn. Den nye udvidelse sker som en udbygning af hovedbygningen, der i sin nuværende form er normeret til 90 børnehavebørn og 54 vuggestuebørn. Med modulbyggeriet fra Concept Living bliver der plads til i alt 94 vuggestuebørn.

ABC Pavilloner A/S
Fundervej 44
7442 Engesvang
Ikast-Brande Kommune
Danmark
CVR nummer: DK21637076

Kontaktperson

Edel Friis
Marketing, Kommunikation & It
+45 73708380 ef@abcpavilloner.dk

Send til en kollega

0.063