23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Træ giver gode LCA-beregninger

LCA-beregninger, der er hele 39 procent lavere end lovkravet - det er resultatet af de første testberegninger på en nybygget børnehave, Funder Allé Børnehus i Silkeborg Kommune, som modulproducenten Concept Living, der er søstervirksomhed til ABC Pavilloner, har udarbejdet.

I januar i år trådte nye lovkrav i kraft, hvor nybyggerier på over 1.000 kvadratmeter skal have en CO2-grænseværdi, der svarer til 12 kilo CO2-ækvivalenter per kvadratmeter per år eller derunder. I den forbindelse har en lang række af landets byggevirksomheder arbejdet på højtryk for at teste deres byggerier med det formål at se, hvordan LCA-beregningerne for konkrete projekter ser ud.

Blandt disse byggevirksomheder finder vi den midtjyske modulproducent, Concept Living, der er søstervirksomhed til ABC Pavilloner. Hos Concept Living har man fået udarbejdet de første testberegninger på baggrund af opførelsen af Funder Allé Børnehus, som Silkeborg Kommune er bygherre på, og livscyklusberegningerne viser en værdi på intet mindre end 7,28 CO2-ækvivalenter per kvadratmeter per år. Det er hele 39 procent lavere end lovkravet, og resultatet vækker stor begejstring hos modulproducenten.

- Der er ingen tvivl om, at de nye lovkrav har været en udfordring for mange i byggebranchen, inklusive os selv. Men hvor nogele har kæmpet mere med at få deres materialer og metoder skiftet ud, har vi i højere grad fokuseret på blot at komme frem til de rigtige beregninger. Vi har nemlig i mange år haft fokus på et lavt CO2-aftryk med gode og genanvendelige materialer, og fordi alle vores byggerier er opført i træ, vidste vi, at vores tal formentlig ville være gode allerede fra start, lyder det fra miljøansvarlig i Concept Living, Thomas K. Pedersen, som fortsætter:

- Men derfor er det alligevel til stor glæde for os at få de endelige LCA-beregninger for Funder Allé Børnehus, som har været vores første, store testprojekt i forhold til at udarbejde beregninger på det. De viser nemlig, at vi performer langt bedre end lovkravene. Hovedårsagen til det er, at vi har meget lidt beton i vores byggerier, men i stedet fokuserer på brugen af træ. Eksempelvis har vi ikke noget terrændæk af beton, som man for det meste har i byggerier.

LCA-beregningen kunne nemt have været bedre
Det er Concept Living, som selv har stået for beregningerne, hvilke dernæst er blevet gennemgået af en af landets største rådgivende arkitekt- og ingeniørvirksomheder og efterfølgende optimeret. Trods et yderst tilfredsstillende resultat med hensyn til tallene, stopper arbejdet dog ikke her:

- Vi har fortsat nogle forbedringspotentialer i vores byggeri, og det er dem, vi skal fokusere på som det næste. Der er ingen tvivl om, at det er – og i endnu højere grad bliver – et konkurrenceparameter, og her er vi glade for dels at vide, at vi allerede gør det godt og dels at vide, hvad der skal til for at forbedre os yderligere. Faktisk kunne resultatet for børnehaven også sagtens have været endnu lavere, end det var. Opvarmningskilden spiller nemlig en væsentlig rolle i LCA-beregningen, og da der her bliver brugt fjernvarme i stedet for varmepumpe, som vi også kan levere med, så kunne tallet sagtens have været endnu lavere, lyder det afslutningsvis fra Thomas K. Pedersen.

ABC Pavilloner A/S
Fundervej 44
7442 Engesvang
Ikast-Brande Kommune
Danmark
CVR nummer: DK21637076

Kontaktperson

Edel Friis
Marketing, Kommunikation & It
+45 73708380 ef@abcpavilloner.dk

Send til en kollega

0.047