23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Spelsberg GEOS - nu også i sort

Spelsberg GEOS-kabinetter til industri og udendørs anvendelse fås nu også i sort. Kabinetterne er udviklede til krævende forhold. Fremstillet i polycarbonat, resistent mod solens UV-stråler og de fleste kemikalier samt beskyttet mod det danske vejr med bl.a. det patenterede ”Drain protect”. Du har 20 modeller, 2 højder, 3 farver og et hav af apteringsmuligheder at vælge imellem.

Udløber
24. juli 2025

GEOS-kabinetter er som skabt til det nordiske klima – og rigtigt meget andet
De ekstremt robuste GEOS-kabinetter er udviklet til udvendig montering i direkte sollys eller regn og sne. De er fremstillet i forstærket UV- og ammoniakresistent polycarbonat og udrustet med et helt unikt drænsystem, der leder vand bort fra overfladen. Det er nemt at montere de elektriske komponenter i 2 lag, og med forskellige lågeløsninger kan du f.eks. med en gennemsigtig låge få glæde af, at komponenter, dioder, tællere, indikatorer osv. sidder beskyttet inde i kabinettet, men samtidigt kan aflæses udefra.

Som noget nyt kan de unikke GEOS-kabinetter nu også fås i sort, hvilket mere er en æstetisk nyhed end en teknisk nyhed. Ikke desto mindre er Spelsbergs danske direktør Lars Skovhøj Olsen sikker på, at markedet har brug for robuste kabinetter med sort finish. ”Der bygges flere og flere sorte bygninger, hvor sorte kabinetter diskret kan samle elektronikken, og til mange ”stand alone” installationer i det åbne rum, er sort langt mere diskret end de konventionelle lysegrå kabinetter”.

Robust ude og inde
GEOS står for General Enclosure Outdoor System. Som det fremgår af navnet, har Spelsberg udviklet kabinetterne til udendørs installationer, og de modstår ekstreme belastninger som f.eks. regn, sne, varme, kulde, vand, støv, sol og endda slag indenfor visse grænser. Nogle af de mange fordele skyldes valget af polycarbonat til selve kabinettet, andre opnås med et intelligent design fra Spelsbergs udviklere. GEOS-kabinetterne er ammoniakresistente, så de er også ideelle i staldsystemer, hvor atmosfæren kan være aggressiv, men kravet om driftssikkerhed i alle de automatiske systemer er højt.

Unikt drænsystem
GEOS-kabinetterne er forseglede ved hjælp af en elastomisk pakning, som er fremstillet af silikone. Det er i sig selv en sikker løsning, men for at være helt sikker har Spelsbergs ingeniører udviklet et unikt drænkoncept, der leder vandet væk via en ”drænrende” forrest på toppen af kabinettet og ned/bagud via beskyttede drænrender. Konceptet er lige så velgennemtænkt og enkelt, som det er effektivt, og drænet eliminerer f.eks. risikoen for, at stillestående vand i samlingerne ikke fryser og forårsager frostsprængninger, der ”åbner” forseglingerne på sigt.

Brugervenlig med nem montering i flere lag
Et af Spelsbergs generelle kendetegn er udpræget brugervenlighed. Det gælder også GEOS. Kabinetterne fås i mange størrelser, men de er alle opbygget, så Spelsbergs program af standardkomponenter kan anvendes. Du kan f.eks. nemt montere installationerne i lag og takket være glideskinner efterfølgende ubesværet servicere dem, hvilket er en stor fordel ved industriel anvendelse. Kombinationsmulighederne er mange.

Spelsberg A/S
Slipshavnsvej 12
5800 Nyborg
Odense Kommune
Danmark
CVR nummer: DK31060869

Kontaktperson

KJ
Kristine Jørgensen
info@spelsberg.dk

Send til en kollega

0.047