23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Aflevering af malerarbejde

Med AB18 er der indført en ”førgennemgang” før selve afleveringen. Formålet er at mindske antallet af mangler før afleveringsforretningen.

Når maleren skal aflevere sit arbejde til bygherren i henhold til AB18 § 45, skal malerfirmaet give bygherren skriftlig meddelelse om, at arbejdet bliver færdiggjort på et givent tidspunkt. Herefter skal bygherre senest 10 dage efter det givne tidspunkt indkalde til afleveringsforretning. Så er malerarbejdet afleveret (meget vigtigt), medmindre der har kunnet påpeges væsentlige mangler, hvilket er forhold, der hindrer ibrugtagning. Det sker meget sjældent ved malerarbejde; et eksempel kunne være, at alle gulve mangler sidste gang lak. Ved afleveringsforretningen udfærdiges en afleveringsprotokol med en mangelliste til malerfirmaet, og i protokollen aftales det, hvordan mangler skal afhjælpes og der står, hvordan det skal ske, og hvilken frist der er for udbedringen.

Men som noget nyt i AB18 i forhold til AB92 er der tilføjet en førgennemgang. Den har til formål at minimere mangler ved selve afleveringsforretningen. En sådan førgennemgang er en fordel for alle i byggeriet, specielt for malerfirmaet som stadig har sin gang på pladsen med mandskab, maskiner og de produkter, der er anvendt på pladsen. Førgennemgangsmødet skal være en del af hovedtidsplanen i henhold til § 4 stk. 4, og det er bygherre, der med rimeligt varsel indkalder til mødet.

Læs den daglig tekniske artikel Aflevering af malerarbejde 

Foto Brian Rasmussen

 

Danske Malermestre
Islands Brygge 26, 5.
2300 København S
Københavns Kommune
Danmark
CVR nummer: DK61834710

Kontaktperson

Annika Ipsen
Kommunikationsansvarlig
+45 61779770 aip@malermestre.dk

Send til en kollega

0.063