Sol og vind kommer og går – sådan bliver det ved med at værre. Men lige præcis når elnettets stabilisering skal opretholdes, er den svingende produktion en udfordring, som i sidste ende kan bremse den grønne omstilling. 

Herhjemme er det Energinet, der står for at balancere udbud og efterspørgsel af strøm. De løser blandt andet udfordringen ved at inddrage kommercielle aktører, der stiller deres lagringskapacitet til rådighed i de perioder, hvor produktionen er for lille eller for stor. Behovet for den såkaldte frekvensregulering er i kraftig vækst, og på grund af lukrative aftaler er der lige nu stor deltagerinteresse fra både virksomheder og investorer, der øjner en hurtig gevinst.

– Lagring af energi er blevet meget effektiv på det seneste, fordi batteriteknologien er blevet mere moden. Derfor er det lukrativt at deltage i frekvensreguleringen, som er en nødvendig stabiliserende faktor, når solen er væk, og vinden er svag. Tidligere har energiproduktionen været mere stabil, fordi fossile energikilder er uafhængige af vejrets luner, og derfor har behovet for frekvensregulering været mindre, forklarer Allan Andreasen, der er direktør hos ABB. 

Ifølge direktøren er det dog en miljømæssig fordel, at frekvensreguleringen foregår med lagret energi, da den kan stamme fra grøn energi fra de perioder, hvor der har været overproduktion. 

Investering skal være langsigtet

Allan Andreasen kan godt forstå, hvis danske virksomheder kigger efter en kortsigtet gevinst ved at gå ind på reguleringsmarkedet, men han advarer mod, at ledelserne kigger for ensporet på mulighederne.

– Der er ingen tvivl om, at behovet for at balancere udbud og efterspørgsel bliver endnu større under den grønne omstillings varierende produktionsmængde. Men der er en risiko for, at du som virksomhed kan blive for kortsigtet i din tilgang og kommer til at lægge for stort et sats på reguleringsmarkedet, fordi det er særlig lukrativt lige nu. 

– Vi ser en kraftig indstrømning til reguleringsmarkedet lige nu, og når markedet bliver mættet, vil det koste på afkastet. En anden mulighed er at omstille sin batterikapacitet til at levere andre ydelser, når reguleringsmarkedet er blevet mættet. I takt med, at PtX-teknologierne bliver udviklet, vil mulighederne for energilagring blive bedre, og det kommer forventeligt til at lukke hullet i reguleringsmarkedet, mener Allan Andreasen.   

Ifølge ABB-direktøren er det en markant mere sikker investering at satse på løsninger, der ud over lagring også selv bidrager med strømproduktion, for eksempel i form af et lokalt solcelleanlæg. 

– Investeringen i en holistisk energiløsning er naturligvis større end at købe et par batterier, men du får en masse fordele ved det. Der er ikke mindst en langt større sandsynlighed for, at investeringen giver afkast uafhængigt af reguleringsmarkedet og de aktuelle elpriser. Allerede i dag er en investering i eget kraftværk yderst rentabel, hvis du har en virksomhed med stort energiforbrug, siger Allan Andreasen. 

ABB-direktøren forklarer, at Danmarks energimarked er opdelt i to med Storebælt som skillelinje og for virksomheder på Sjælland, er det særligt interessant at være en del af reguleringsmarkedet, fordi afregningspriserne er højere end i Vestdanmark.

– Det er bestemt attraktivt for jyske og fynske virksomheder at deltage i frekvensreguleringen, men på Sjælland er markedets stabilitet udfordret af, at man primært er koblet sammen med et mindre svensk elnet, der notorisk svinger mere end det vestdanske, og dermed er behovet for regulering og støtte større og dermed gevinsten den samme, fortæller Allan Andreasen.   

Fokus på forsyningssikkerhed  

Med de lave energipriser er snakken om forsyningssvigt forsvundet fra mediernes dagsorden, men Allan Andreasen vil ikke afvise, at vi i den kommende vinter kan komme til at stå i et risikoscenarie, som minder om situationen i efteråret 2022. 

– Vi står umiddelbart et fint sted set i forhold til energikrisen i sommeren og efteråret 2022, men omvendt kan knaphed på energi længere ude i fremtiden ikke udelukkes. Med den grønne omstilling for fuld udblæsning øger vi risikoen for, at elproduktionen kan svigte og skabe sårbarhed i forsyningen. Det viser sig konkret i en øget risiko for de såkaldte blackouts, hvor spændingen falder ud i millisekunder – og i bestemte typer af virksomheder kan de potentielt betyde et stort millionbeløb i driftstab, siger han. 

Som ansvarlig virksomhed er miljø og klima højt på forretningsdagsordenen, og netop dér giver det ifølge Allan Andreasen god mening at få sit eget decentrale kraftværk. Ved at producere egen grøn strøm er virksomheden sikker på ikke at belaste CO2-regnskabet unødigt. Og man trækker heller ikke på det fælles elnet, så der er behov for mere elektricitet baseret på fossile brændsler.

En ekstra fordel ved at omstille sit energiforbrug til grønne kilder er, at du kommer til at spare energiafgifter fra især 2030, der er et vigtigt skæringsår for krav til den grønne omstilling.