23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Cubic Group bygger nyt hovedkvarter med genbrugsmaterialer

Fra gamle gulvbrædder til nedarvede marmortoiletter. Nyt domicil sætter fokus på ansvarligt ressourceforbrug i byggeriet.

Jönsson markerer sig endnu engang med et byggeri, der har fokus på bæredygtighed. I tæt samarbejde med Cubic Group og J. Jensen har Jönsson stået for renoveringen af det nye hovedsæde i Charlottenlund.

Som entreprenør er vi stolte af at bidrage til at minimere ressourceforbruget i dette ambitiøse renoveringsprojekt for Cubic Group, der sætter kursen for fremtidens renoveringer af eksisterende bygninger, udtaler Thomas Normann, Administrerende direktør, Jönsson.

Gennem hele byggeprocessen har det været en prioritet at bevare så meget som muligt, ligesom tilføjelser i videst muligt omfang er genbrug. Der er benyttet genbrugsvinduer fra Cubic Groups tidligere kontorlokaler for at skabe mere lys i de i alt 600 m2 store, brede rum. Og der er genbrugt toiletfaciliteter udført i marmor og et skabstungt køkken, som indrettes med hvidevarer fra deres gamle kontor.  Dertil har Jensen Genbrugs snedkerafdeling stået for at omdanne flotte, gamle gulvbrædder fra en byggesag i Amaliegade til nye bord- bænkesæt i fælleslokalerne. 

I et projekt uden mange standardmål har det været nødvendigt med hurtig korrigering. Det har derfor været essentielt, at alle involverede parter fra start til slut har prioriteret fysisk tilstedeværelse, så man har kunnet sikre smidig planlægning, styring og koordinering og dermed en effektiv byggeproces med en kort tidslinje.

Jönsson glæder sig over at kunne bringe ny viden og erfaringer med renovering med genbrugsmaterialer i spil i nye projekter:

Totalrenoveringer af eksisterende bygninger i Københavnsområdet er en del af Jönssons kerneforretning. Som entreprenør har vi fået værdifulde erfaringer med at renovere med genbrugsmaterialer, som vi glæder os til at bringe i spil i kommende renoveringsprojekter, udtaler Thomas Normann, Adm. Direktør, Jönsson

Læs mere om Jönssons opgaver her: Byggesager

Jönsson Entreprise A/S
Nærum Hovedgade 2
2850 Nærum
Rudersdal Kommune
Danmark
CVR nummer: DK62534117

Kontaktperson

MF
Mette Friis
mfr@jonsson.dk

Send til en kollega

0.047