23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Alfix søger en leder til teknisk afdeling

Vil du arbejde for mere bæredygtigt byggeri i en dansk familieejet virksomhed? Du får engagerede kollegaer i en rolle, hvor faglighed og ansvarlighed er omdrejningspunktet, som går hånd i hånd med trivsel og ordentlighed.

Alfix søger en daglig leder til den tekniske afdeling i Kolding, og søger dig som er fagligt kompetent og måske allerede har været leder for et mindre team. Alternativt har du lyst til at udvikle dig som leder i en rolle, hvor du også er en del af det daglige arbejde i et stærkt byggeteknisk miljø.

Alfix er en værdibaseret og kvalitetsbevidst virksomhed, hvor fokus i mange år har været på transformationen til mere bæredygtigt byggeri, og virksomheden er senest blevet verdensmålcertificeret.

Alfix har en stærk position på det skandinaviske marked, med solid vækst gennem mange år, medarbejdere med høj anciennitet og et fokus på innovation og produktudvikling, som også vil sikre en spændende udvikling i fremtiden.

Jobbet
Som daglig leder i den tekniske afdeling refererer du til udviklingschefen. Du får en afvekslende hverdag, hvor du bliver dybt involveret i produkterne, systemerne, projekterne og vejledninger. Sammen med dit team sikrer du, at kunderne oplever professionel og korrekt vejledning til brugen af Alfix’ produkter. Rollen vil kræve, at du har lyst til at gå i dybden med dine arbejdsområder og har et godt overblik, som giver den nødvendige fremdrift og sikrer en effektiv håndtering fra den tekniske afdeling.

Du kommer bl.a. til at arbejde med følgende: 

  • Besigtigelser / byggepladsbesøg
  • Projektspecifikke vejledninger
  • Skriftlig og telefonisk rådgivning
  • Kundeforespørgsler og kundebesøg
  • Undervisning
  • Produkttests under byggepladsforhold sammen med produktudviklingen på laboratoriet
  • Daglig ledelse af 2 medarbejdere

Personen
Du er udlært murer med 1-5 års erfaring og har videreuddannet dig til bygningskonstruktør eller bygningsingeniør. 

Herfra har du fået alsidig byggeteknisk erfaring med komplekst byggeri. Du har en grundlæggende forståelse for byggeri og et godt blik for den praktiske udførelse på byggepladsen.

Som person er du udadvendt og serviceminded. Du arbejder løsningsorienteret, vedholdende og struktureret. Du finder gode løsninger, hvis der opstår uventede udfordringer i projektet, og du er god til at bevare overblikket på dine opgaver. Du er detaljeorienteret og har blik for de rigtige løsninger både i forhold til det byggetekniske og økonomiske.

Dine muligheder
Du bliver en del af en ansvarlig  familieejet virksomhed, hvor der er et godt og udviklende fagligt miljø med både yngre og mere erfarne kollegaer. Du kan forvente en flad organisationsstruktur, hvor det gode arbejdsmiljø og tryghed på arbejdspladsen vægtes højt, og hvor virksomhedens værdier lever i hverdagen. Derudover bliver du en del af en økonomisk  robust dansk virksomhed 

Alfix har i mere end 20 år arbejdet dedikeret og målrettet med at minimere sine miljøpåvirkninger og samtidig sikre arbejdsmiljøvenlige produkter og løsninger til markedet. ”Ansvarlig styrke” er Alfix’ slogan, og det signalerer, at virksomheden også ønsker at tage ansvar for større og samfundsrelaterede problematikker. 

Ansøgning
Alfix samarbejder med GML-HR om denne rekruttering. Du er velkommen til at kontakte Seniorkonsulent hos GML-HR, Janne Nissen på telefon 2494 8800 for at høre mere om stillingen. Enhver henvendelse behandles fortroligt. Ser du denne stilling som et naturligt næste skridt i din karriere? Så send din ansøgning og dit CV via ’Søg Stillingen’. Vi holder løbende samtaler og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.

Klik her for at søge stillingen

Alfix A/S
H.C. Ørsteds Vej 13
6000 Kolding
Kolding Kommune
Danmark
CVR nummer: DK76443815

Kontaktperson

MKH
Mette Kehlet Høy
Marketing projektleder
mkh@alfix.dk

Send til en kollega

0.047