23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Jobskifte giver bedre balance

I begyndelsen af marts startede Sten Munch Helmersson som ny VVS-projektleder hos Henning Mortensen a/s i Silkeborg. Jobskiftet har betydet faglig udvikling og langt bedre balance mellem arbejde, familie og fritid.

Med familie- og fritidsliv solidt plantet i det midtjyske og et job på Sjælland har det de senere år været en udfordring at balancere arbejdsliv og privatliv for Sten Munch Helmersson. Derfor reagerede han, da Henning Mortensen a/s tidligere på året slog en ledig stilling som VVS-projektleder op.

Geografi og faglig udvikling i fokus

Den vigtigste motivation i ansøgningsprocessen var muligheden for at rykke arbejdslivet tættere på familie og bopæl.

»Som forholdsvis nyuddannet VVS-installatør er det samtidig tillokkende for mig at komme til en virksomhed, der har størrelsen og kompetencerne til at byde ind på både større fagentrepriser og tværfaglige teknikentrepriser. Her er fine muligheder for faglig udvikling«, siger Sten Munch Helmersson.

Garvet VVS’er i stejl læringskurve

I sit nye job har Sten Munch Helmersson fået base på Henning Mortensen a/s’ nyopførte hovedkontor i Silkeborg. 

Herfra er han i fuld gang med at opstarte og styre en række af VVS-afdelingens aktuelle projekter – blandt andet omdannelsen af en tidligere kokkeskole til ny ambulancebase samt opførelsen af et multihus og 16 nye boliger til udviklingshæmmede.

»Jeg startede i det nye job den 1. marts 2023 og har dermed netop rundet mine første tre måneder. Opstarten har været god og læringskurven stejl«, siger Sten Munch Helmersson. Han er oprindeligt udlært VVS-montør, har flere års praktisk erfaring fra faget og er efterfølgende uddannet VVS-installatør.

 Han fortsætter:

»Selvom jeg kommer med solid erfaring som VVS-montør og stort set altid har arbejdet på VVS-entrepriser, så har jeg stadig noget at lære i rollen som projektleder. Heldigvis er jeg blevet beriget med dygtige og imødekommende kollegaer, der altid er klar med assistance og gode råd. Så jeg er i fuld gang med at suge viden til mig«.

Fleksibilitet og samarbejde

Særligt glad er Sten Munch Helmersson for det gode samarbejde og fleksibiliteten i hverdagen:

»Jeg er helt klart en holdspiller. Så jeg nyder at være en del af en større virksomhed, hvor der er mange dygtige kollegaer at sparre med«, siger Sten Munch Helmersson og afslutter:

»Desuden sætter jeg virkelig stor pris på den frihed, som jeg har til selv at planlægge mit arbejde. Fleksibiliteten betyder, at det nu er langt lettere at få balancen til at gå op«.

-

Gør som Sten! Bliv en del af holdet hos Henning Mortensen a/s

Netop nu er vi på udkig efter flere dygtige kollegaer. Vi har ledige stillinger inden for både VVS, el, blik og sprinkler. 

>> Se stillingsopslagene og søg her

 

Henning Mortensen A/S
Lillehøjvej 38
8600 Silkeborg
Silkeborg Kommune
Danmark
CVR nummer: DK25509129

Kontaktperson

Send til en kollega

0.047