23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Velkommen

Danske Malermestre får hvert år mange nye medlemmer – store som små. Men hvem er de? Hvorfor har de meldt sig ind? Denne gang fortæller Nicolai Lundberg, Malermester Lundberg, Lille Skensved ved Roskilde

Hvad er det for en type virksomhed, du driver? 
Jeg blev udlært i 2015 og har arbejdet hos et par forskellige mestre siden. For et par år siden fik jeg mit eget CVR-nummer og arbejdede lidt for mig selv ved siden af. Det vidste mester godt, og jeg fik også opgaver gennem ham i mit eget firma. Jeg har altid godt kunne lide at gå på akkord, men det sjak jeg gik med, blev opløst, så i maj måned sidste år bestemte jeg mig for at begynde for mig selv. 

Hvem er dine primære kunder? 
Jamen jeg har allerede fået småopgaver fra nogle lokale tømrermestre, og så arbejder jeg stadig for min gamle mester. Han ringer med opgaver. Så laver jeg nogle huse for et jysk firma, hvor jeg arbejder direkte for den kunde, der har købt et hus af firmaet. Så jeg har selv mulighed for at sætte min pris, den bliver ikke dikteret. Jeg er ved at bygge min kundekreds op og arbejder for private og erhvervskunder. Så det er både renovering og nybyggeri. 

Hvorfor har du meldt dig ind i Danske Malermestre? 
Jamen, det er jo så nyt… Jeg havde jo egentlig ikke tænkte tanken, at jeg skulle være selvstændig, men da jeg begyndte for mig selv, ringede min gamle mester flere gange og sagde, jeg skulle melde mig ind. Hans søn var også begyndt for sig selv som malermester og var blevet medlem af Roskilde Malerlaug, og han syntes, det kunne være sjovt, hvis vi meldte os ind begge to. 

Hvad er dine forventninger til medlemskabet? 
Jeg skal i hvert fald med til Nyborg Stævnet lige så meget, som jeg kan. Og så glæder jeg mig til at blive en del af det sammenhold og samarbejde mellem kollegaer, som der er i Roskilde Malerlaug.

Foto Søren Hytting

Danske Malermestre
Islands Brygge 26, 5.
2300 København S
Københavns Kommune
Danmark
CVR nummer: DK61834710

Kontaktperson

Annika Ipsen
Kommunikationsansvarlig
+45 61779770 aip@malermestre.dk

Send til en kollega

0.062