23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Præstegården synker: Specialistteam sendt til Færøerne

Der måtte sendes eksperthjælp fra Danmark, da en gammel præstegård på Færøerne skulle stabiliseres pga. et synkende fundament.

Præstegården i byen Fuglefjord på Færøerne er kendt for sin smukke placering midt i klippe- og bakkelandskabet, og blev opført i 1932 med udsigt over byen og havet. Bygningen er en del af Færøernes kulturarv og repræsenterer samtidig områdets klassiske arkitektur med traditionel træfacade og hvide, småsprossede vinduer.

Svag fundering hindrede renovering
Udfordringen med at renovere præstegården var det synkende fundament. Hele bygningen skulle renoveres, og specialister fra Uretek blev inddraget for at sikre en skånsom efterfundering af præstegårdens sydvendte facade. En indledende undersøgelse viste tydelige sætningsskader og et eksisterende fundament i 0,8 meters dybde. Da jordbundsundersøgelsen konstaterede sætningsgivende jordlag i 4-5 meter under terræn, var en omfattende stabilisering derfor nødvendig.

Det var ikke kun bygningens alder og arkitektur, Uretek måtte tage højde for. Specielt vejrforhold og terræn kan nemlig spille ind, når der arbejdes med jord og entreprenørmaskiner.

“Vi var klar over, at omgivelserne ville være anderledes end i Danmark, men det vigtigste er, at mandskabet er forberedt. Og noget af det bedste ved vores skruepælesystem, at det er virkelig fleksibelt at arbejde med – også i mere udfordrende terræn. Vores folk har heldigvis god erfaring med at arbejde i meget forskellige omgivelser,” fortæller Ivan O. Nielsen, projektleder i Uretek.

Projektet krævede transport af ca. 100 meter skruepæle og entreprenørmaskiner fra Danmark til Færøerne. Trods de særlige omstændigheder ser Ivan O. Nielsen, projektleder i Uretek, tilbage på en vellykket proces.

“Det er klart, at det kræver ekstra planlægning, når man skal flytte mandskab, materiel og maskiner fra Danmark til Færøerne. Så jeg havde hele vejen en god og tæt dialog med hovedentreprenøren – lige fra besigtigelse til udførelse. Den fysiske afstand krævede simpelthen, at alt spillede 100 procent, så der ikke opstod noget uforudset. Og alt forløb lige som det skulle.”

Læs mere om stabilisering af fundament>>

Uretek
Tværvejen 6
5580 Nørre Aaby
Middelfart Kommune
Danmark
CVR nummer: DK21243787

Kontaktperson

Send til en kollega

0.094