23948sdkhjf
Del siden
Annonce

ABC Pavilloner leverer genanvendte moduler til Resenbro-daginstitution

En øget efterspørgsel på leje af daginstitutioner har givet modulproducenten fra Midtjylland, ABC Pavilloner, ekstra travlhed. De har netop afleveret en midlertidig daginstitution i Resenbro øst for Silkeborg, som er bygget med genanvendelige multimoduler, hvor op mod 75 procent af materialerne genanvendes.

Åbningen af den midlertidige institution, Børnehuset Stidalsvej i Resenbro, har resulteret i, at hele 72 børnehavebørn og 30 vuggestuebørn nu har fået nye faciliteter at boltre sig i. Leverancen af den nye daginstitution på i alt 896 kvadratmeter, fordelt på 22 moduler, er udført som en totalentreprise af ABC Pavilloner – en modulproducent med base i Engesvang i Midtjylland. Modulerne lejer Silkeborg Kommune af ABC Pavilloner.  

- På grund af den betydelige stigning i priserne på byggematerialer oplever vi en stigende efterspørgsel på leje af moduler til daginstitutioner. I og med udgifterne fastsættes fra starten, bliver det mere attraktivt at leje allerede eksisterende moduler, forklarer Dennis Holm Vegeberg, afdelingsleder ved ABC Pavilloner. 

Multimodulerne, der er anvendt til at opføre daginstitutionen i Resenbro, er af en særlig type, hvor op mod 75 procent af materialerne kan genanvendes. Modulerne har været brugt hos andre kunder tidligere og er således blevet ombygget til at opfylde kravene til den specifikke opgave. 

- Som en del af vores mål om at reducere vores CO2-udledning med 50 procent inden 2025 sammenlignet med 2018 gennemgår vi løbende vores arbejdsprocesser i forhold til modulerne. Vi fokuserer på at sikre, at så mange af vores materialer og byggekomponenter som muligt genanvendes og ikke ender som affald, siger Dennis Holm Vegeberg. 

Resenbro-projektet har været styret af en stram tidsplan, og derfor var modulbyggeriet også den mest relevante løsning. Modulerne blev tilpasset og ombygget hos ABC Pavilloner, mens byggepladsen blev klargjort. Kontrakten blev underskrevet i begyndelsen af oktober 2022, og daginstitutionen stod allerede klar til indflytning i midten af marts. 

- Det er en stor fordel for både kunden og os selv, at vi kan arbejde på modulerne i produktionen samtidig med, at vi forbereder byggepladsen. Hvis vi havde valgt at opføre daginstitutionen som traditionelt byggeri, ville det tage meget længere tid at færdiggøre projektet. Vi er derfor meget tilfredse med at kunne aflevere en næsten 900 kvadratmeter stor daginstitution på godt fem måneder, siger Dennis Holm Vegeberg. 

De midlertidige moduler til daginstitutionen i Resenbro er indtil videre udlejet for en treårig periode med en option på yderligere to år.

ABC Pavilloner A/S
Fundervej 44
7442 Engesvang
Ikast-Brande Kommune
Danmark
CVR nummer: DK21637076

Kontaktperson

Edel Friis
Marketing, Kommunikation & It
+45 73708380 ef@abcpavilloner.dk

Send til en kollega

0.063