23948sdkhjf
Del siden
Annonce

”Samarbejdet går helt af sig selv”

På Skovshoved Havn går Vallensbæk Maskinsnedkeri og deres 5 Viktech-vikarer og laver det sidste tømrerarbejde på Halgodt – et streetfood-mekka lige ud til Øresund. Selvom virksomheden har over 150 år på bagen, er samarbejdet med Viktech helt nyt, og det går helt af sig selv.

 Mange år – og generationer – på bagen
Vallensbæk Maskinsnedkeri blev stiftet i 1866 og er nu på 6. generation i virksomheden. Gennem tiden er virksomheden vokset fra den lokale karetmager til en tømrervirksomhed med 24 tømrere på lønningslisten og flere store kunder i bogen.

I dag hedder tømrermesteren Carsten Andersen, og han fører stolt traditionerne videre:

”Vi beskæftiger os mest med butiksrenoveringer og business to business sager. Det er bestemt her vores force ligger, og vi har haft fremgang i forretningen, netop fordi vi har specialiseret os i butiksindretning og byggeri af forretninger.”

Særligt for Vallensbæk Maskinsnedkeri er også deres 400 m2 store værksted, hvor de kan løse de specialopgaver, som deres kørende tømrere kommer ud for. På den måde kan de hurtigt komme videre i arbejdet, men også holde fokus på de trækonstruktioner, som virksomheden er specialiseret i.

 Et projekt i træ og med flotte hensigter
Med masser af arbejde i træ passer projektet på Halgodt på Skovshoved Havn lige i ordrebogen hos Vallensbæk Maskinsnedkeri:

”Vi har tømreropgaver på Halgodt, og da de forskellige bygninger alle er opført i træ, er det en fantastisk opgave for os. Vi laver hele trækonstruktionen, beklædning både indvendigt og udvendigt og alt, hvad der ellers følger med af tømrerarbejde såsom køkken med mere” fortæller Carsten Andersen. 

Vallensbæk Maskinsnedkeri har været i gang siden sommeren 2022, og projektet forventes at stå færdigt inden længe. Når det gør det, vil både en cafébygning på 650 m2 og et surfcenter på 500 m2 pryde havnen i Nordsjælland. Håbet er, at Halgodt vil komme til at fungere som et moderne forsamlingshus og samlingspunkt for borgere i alle aldre.

Nyt, men godt samarbejde med Viktech
Selvom Vallensbæk Maskinsnedkeri har mange år på bagen, har de ikke tradition for at benytte vikarer i særligt stort omfang. I langt de fleste tilfælde kan virksomhedens egne tømrere løfte opgaverne, men når behovet opstår, bruger de gerne vikarer for at komme i mål.

Næsten ved et tilfælde kom samarbejdet med Viktech i stand, efter at Viktechs lokale byg-konsulent, Alexander Wejlemann, rakte ud til Carsten Andersen. At samarbejdet forløber gnidningsløst, er dog ikke et tilfælde, og der er lagt kræfter i for at finde de helt rette, selvkørende medarbejdere til virksomheden.

”Vi er meget tilfredse med samarbejdet med Viktech. De pågældende folk på pladsen kan udføre selvstændige opgaver og er nemme at omgås. Er der behov for det, kan der byttes ud i mandskabet eller komme flere til. Så det går helt af sig selv” uddyber Carsten Andersen.

Uagtet at samarbejdet med Viktechs vikarer går af sig selv, følger Alexander Wejlemann jævnligt op med Vallensbæk Maskinsnedkeri for at være på forkant med ændringer i virksomhedens bemandingsbehov.

Viktech
Runetoften 18
8210 Aarhus V
Århus Kommune
Danmark
CVR nummer: DK34046603

Kontaktperson

DAS
Ditte Arvad Sørensen
Content Marketing & Event Coordinator
+45 21970689 dso@viktech.dk

Send til en kollega

0.062