Bræddeholdere til montering af HardiePlank
Byggematerialeproducenten Cembrit lancerer nu for første gang Gecko Bræddeholdere på det danske marked. Gecko er særligt velegnet til montering af HardiePlank® brædder og gør det endda muligt for én mand at montere brædderne alene.
Test udført af adskillige tømrere bekræfter, at Gecko Bræddeholdere fra Cembrit er det hurtigste og mest simple hjælperedskab til montering af fibercementbrædder som fx HardiePlank® brædder – montering går op til dobbelt så hurtigt som ved traditionel håndtering.
Et sæt Gecko Bræddeholdere klemmes fast i hver ende af brættet og fungerer næsten som et ekstra sæt hænder, der placerer brættet korrekt og sikrer den rette placering af skruen. På denne måde kan én mand alene montere fx HardiePlank® brædder uden problemer samt opnå hurtig og nøjagtig montage.
Gecko Bræddeholderen er nem at indstille til det valgte overlæg, og det indbyggede, skridsikre greb sikrer god fastholdelse – også ved montering af hele længder. Derudover efterlader Gecko ikke mærker på de malede brædder.
Gecko Bræddeholdere fås i udvalgte byggemarkeder.