Det lå ikke i kortene, at Kirsten Abitz skulle være håndværker. Hun kommer fra en familie, hvor man ringede efter hjælp, når noget skulle ordnes. ”Jeg anede ikke, hvad værktøj var, men der var noget ved håndværket, der tændte mig,” fortæller hun.

Artiklen er en del af en serie, der præsenterer medlemmer af Dansk Håndværk. Find flere virksomhedsportrætter og deres gode råd her hos Dansk Håndværk. 

Møbelpolstrer var dog heller ikke det første karrieremæssige skridt, Kirsten Abitz tog. Hun startede som socialpædagog og arbejdede med hårdt belastede unge i 10 år. Efter en voldsom episode med en af de unge, begyndte Kirsten Abitz at overveje, om der kunne være noget andet, hun gerne ville bruge sine kræfter på. Og her fik hun færten af møbelpolstring.

Tre råd fra mester til mester:

1. Meld dig ind i en brancheorganisation og vær en god kollega
   Vær aktiv, søg og giv sparring. Det vokser både du og dine kollegaer i branchen af.
2. Giv dine kunder den bedste service
   Vær nysgerrig på din kunde. Brug din faglighed til at levere den gode service og sæt dig ind i din kundes behov. Hvem har du overfor dig? Det er meget nemmere at få en kunde, hvis du bliver anbefalet. Så ved de allerede, når de går ind ad døren, at du er god.
3. Gå ikke på kompromis med opgaverne
   Lær at takke nej til opgaver. Både hvis du har for travlt og, hvis det er opgaver, du ikke er god til. Brug din tid på det, du er god til.

Jeg var både kvinde, gammel og pædagog
Kirsten Abitz kendte en møbelsnedker, der foreslog hende at overveje møbelpolstring.

”Men for mig var det jo en gammel mand, der sad nede i en kælder med en brun kittel og en cigar i munden. Og det var det også. Det var et udpræget mandefag,” fortæller Kirsten Abitz.
Til trods for, at det var et mandefag, så kastede Kirsten Abitz sig ud i det. Men det var ikke nemt som kvinde. Samtidig udgjorde hendes alder og baggrund også benspænd på hendes vej ind i faget.

”Det var faktisk rigtig svært, da jeg skulle søge læreplads. Jeg tror, at 90 % var mænd dengang, og der var mange sønner, der havde overtaget deres fars firma. De var nogenlunde på alder med mig, og der var mange af dem, der ikke turde tage mig, fordi jeg var så gammel. Samtidig kom jeg med en helt anden baggrund end dem,” fortæller hun.

Alligevel lykkedes det hende efter blot en uge at få en læreplads hos en kombineret møbelforretning og møbelpolstrer i Lyngby:

”Til sidst kommer jeg ud til en virksomhed i Lyngby, der drives af en mester og hans kone. Det var mit held, at en af deres svende lige var stoppet, så de stod og manglede en. De havde en kvindelig svend på samme alder som mig, så vi var et godt match. Og så fik jeg en læreplads,” fortæller Kirsten Abitz.

Man afslutter det man har begyndt
Det ligger dybt i Kirsten Abitz, at når man starter med noget, så fuldfører man, og det er nok den drivkraft, der fik hende igennem den store omvæltning, det var pludselig at befinde sig i en helt anden og meget lukket verden:

”Det var en meget stor omvæltning for mig. Pludselig at skulle gå i lære som 32-årig, hvor jeg skulle møde fra 7-15 hver dag. Og jeg skulle være på det samme sted hele dagen. Jeg havde haft meget frie tøjler og masser af kollegaer til pludselig at komme ind i sådan et lille bitte og meget lukket samfund. Det var virkelig svært. Rigtig svært,” understreger hun.

Alligevel var hun aldrig ved at bakke ud, hvilket hun nok også kan takke sin mester og svenden for:

”Jeg var et sted, hvor jeg lærte rigtig meget. Det var et rigtig godt lærested,” understreger hun.

95 % af opgaverne lander i samtalen med kunden
Da Kirsten Abitz blev udlært, var hun ikke i tvivl om, at hun ikke altid skulle arbejde i en andens virksomhed. Det er hun alt for selvstændig til. Men hun var glad for sin læreplads og startede ud med en ansættelse der efter, at hun var blevet udlært, mens hun startede sit eget op sammen med sin mand. 

”Vi fik meget hurtigt kunder, og jeg har været utrolig heldig med, at der har været en masse møbelbutikker i hele omegnen og oppe nordpå, der anbefaler mig. Jeg lever rigtig meget på anbefalinger. Det er jo faktisk det, jeg har slået mig op på,” fortæller hun.

Det kan godt være, at Kirsten Abitz betegner det som held, at kunderne altid har bakket hende op, men det handler nok også i høj grad om dygtigt håndværk og god kundekontakt. For Kirsten Abitz elsker kontakten med kunderne.

”Jeg synes, at det er så sjovt. Jeg gør meget ud af, at når jeg har en kunde, at de kan mærke, at jeg er til for dem. Jeg er nysgerrig på min kunde. Hvad er deres behov? Den personlige kontakt gør jeg rigtig meget ud af,” fortæller hun.

Hun mener selv, at hun får 95 % af de opgaver, hun giver tilbud på, når hun taler med kunderne. Og samtidig er den faglige stolthed stor, og virksomheden har meget at byde på.

”Jeg brænder virkelig for faget. Det gør jeg. Jeg forsøger at holde de håndværksmæssige traditioner i hævd. Og så er vi meget alsidige i vores virksomhed. Jeg er jo udlært et sted, hvor jeg har lært alt,” konstaterer hun.

Kulturen har ændret sig
Siden Kirsten Abitz trådte sine første skridt i branchen, er der sket meget med kulturen. Den gamle mand i den brune kittel er der ikke så mange tilbage af, og der er kommet mange flere kvinder til. Samtidig er sparring og det at hjælpe hinanden blevet en naturlig ting.

”Der er sket noget med kulturen. I og med at der kommet mange flere kvinder ind i faget, og der er kommet mange flere unge mennesker og mestre, der ikke er født ind i det, som der var tradition for tidligere. Med den alsidighed er der også kommet en anden naturlighed omkring at søge sparring og hjælpe hinanden. Vi ser nødvendigheden af at hjælpe hinanden,” fortæller Kirsten Abitz.

Kirsten Abitz har altid engageret sig meget og har et stærkt socialt gen. Og det er også en af grundene til, at hun sidder i bestyrelsen i både Dansk Håndværk og i Polstrersektionen.

”Jeg er jo pædagog, så jeg elsker at snakke med mennesker, og jeg vil enormt gerne inkludere, engagere mig og dele erfaringer. Vores brancheforeninger er så vigtige. Man kan ikke sidde der hjemme og tro, at tingene bare kommer til en. Det er så vigtigt, at man orienterer sig om, hvad der foregår i branchen og får den nødvendige faglige sparring,” understreger hun og fortsætter.

”Og i vores polstrersektion er der en utrolig stor velvilje til at ville hjælpe hinanden. Folk er så stolte af deres fag, og det vil de gerne give videre til andre,” fortæller hun.

At der er et stort engagement i Polstrersektionen i Dansk Håndværk er tydeligt. De afholder mange arrangementer med stor opbakning i løbet af et år, hvor der er fokus på både det faglige og på at styrke netværket.

Er der mon nok at lave?
Kirsten Abitz har aldrig manglet noget at give sig til i værkstedet. Til trods for diverse kriser. Alligevel bærer hun altid rundt på en grundfølelse, hun nok aldrig helt lærer at slippe.

”Man tror aldrig, der er ordrer nok. Selvom vi har eksisteret i så mange år, og har 8-10 ugers levering og nogle gange meget mere, så vænner jeg mig aldrig til usikkerheden i forhold til, om der er nok at lave,” fortæller hun.

I den sammenhæng understreger hun også, at det er meget vigtigt, at man ikke lader sig stresse til at tage for mange opgaver ind til trods for den grundfølelse. Man skal kunne sige nej.

”Det er så demotiverende at stå til 10 kr. i timen, fordi man har taget noget ind for billigt eller en opgave, der er for udfordrende. Det handler jo også om, at vi skal have en omsætning, så vi kan leve af vores arbejde. Og det gør vi ikke, hvis vi gaber over for meget, eller noget der er for svært,” fortæller hun.

Og man behøver ikke kunne det hele. Man skal være tro mod sig selv og takke nej til de opgaver, man ikke er god til. Man skal i stedet bruge sin energi på det, man er dygtig til.

”Jeg er blevet meget bedre til at takke nej til opgaver. Selvom jeg er meget alsidig og kan rigtig mange ting, så er der også nogle ting, fx æg, svaner og 7ere, hvor der er andre, der er meget bedre til det,” deler hun.