Ny RONDA 4000H-QC industristøvsuger i klasse H
I disse dage finder årets BYGGERI-messe sted i Fredericia. V. Brøndum A/S præsenterer på messen den nye RONDA 4000H-QC støvsuger med hele fire motorer.
RONDA 4000H-QC er særligt velegnet som afsug på f.eks. gulvslibemaskiner eller andre skære- eller slibeværktøjer, som typisk genererer store mængder meget fint støv.
Betegnelsen QC står for "Quad Core" - en nyudviklet teknologi med fire sugemotorer på i alt 3600W, hvilket giver et meget højt luftflow og en stærk sugeevne. Motorerne kan også startes enkeltvis i tilfælde, hvor der er behov for mindre motorkraft. En indbygget akustisk alarm advarer, hvis lufthastigheden i slangen kommer under 20 m/sek.
RONDA 4000H-QC er udstyret med et stort, teflonbelagt kanalfilter, som er delvist selvrensende. Filteret kan også renses under drift ved hjælp af en chokventil. Det store filterareal i kombination med cyklonindløbet på maskinen gør, at maskinen kan håndtere store mængder meget fint støv som f.eks. cement- og gipsstøv.
Støvsugeren er som standard udstyret med Longopac opsamlingssystem. Men den kan tilpasses med f.eks. opsamling i beholder eller en kombination af Longopac og beholder, alt efter kundens ønsker og opgavens krav.
For yderligere information, kontakt V. Brøndum A/S eller se hjemmesiden.