23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Tækker Kim Rasmussen stadig tilfreds med Avant

Tækker Kim Rasmussen fra Ringe på Fyn har fuldt booket i kalenderen i både 2023 og 2024. Det kan altså siges at både Kim og hans relativt nyindkøbte Avant minilæsser får travlt.

Vi har haft en snak med Kim om hvorfor valget faldt på netop en Avant minilæsser. Han troede faktisk, han skulle have en rød læsser, men det ændrede sig efter en snak med en kollega. Hans kollega kunne nemlig varmt anbefale en Avant minilæsser, og derfor ringede han til os. Alt blev klaret over telefonen, og Kim fandt i samarbejde med vores sælger Jens ud af, at en Avant 528 var den rette størrelse til arbejdet.

Med i købet fulgte et ballespyd, skovl, overfaldsgreb, ballespyd, som alt sammen naturligvis bruges i forbindelse med tækning. Derudover er der desuden blevet tilkøbt en slagleklipper, som har vist sig at være rigtig smart, når der skal ryddes et areal, hvor stilladset kan stå.

Kim Rasmussen siger: ”Den er meget nem at få med rundt. Den kommer nemt op på min trailer, og den er ikke særligt stor. Den er nem at få rundt i haverne, så det er jeg virkelig tilfreds med. Jeg skulle lige vænne mig til at sidde på forenden, men efter jeg gjorde det, synes jeg det går fint. Og så er jeg også rigtig glad for at sædehøjden er relativt lav, det er let at komme ind og ud af maskinen”.

Arbejdet som tækker betyder høje løft

Avant minilæsserens primære arbejdsopgave er at fragte tækkerør fra traileren til stilladset. Det betyder hyppige løft i næsten 3 meters højde med store emner, og derfor er stabiliteten på maskinen utroligt vigtig.

”Jeg valgte de brede græsdæk, så den føles meget stabil at køre med. De er jo frygteligt uhandy at køre med, de tækkerør, og specielt når de skal løftes så højt, er det vigtigt at sikkerheden er i top. Jeg oplever aldrig, at maskinen er udfordret på stabiliteten, så det er jeg meget glad for”.

Tilfredshedsgraden er stor 10 måneder efter

Kim melder, at han er meget tilfreds med sin Avant, og han på nuværende tidspunkt ikke mangler hverken redskaber eller tilbehør. Det kan hurtigt ændre sig når behovet opstår, og derfor er vores redskabssortiment på mere end 270 redskaber en stor fordel. Vi takker mange gange for handlen, og håber vi ses igen, når maskinen enten skal sælges, byttes eller opgraderes.

AVANT Danmark
Århusvej 12
8670 Låsby
Silkeborg Kommune
Danmark
CVR nummer: DK20970391

Kontaktperson

CM
Christopher Mørk
Marketing
+45 20957534 marketing@avant.dk

Send til en kollega

0.047