23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Ingen alvorlige ulykker hos Kemp & Lauritzens lærlinge

Siden 2019 har Kemp & Lauritzen arbejdet målrettet med sikkerheden for teknikvirksomhedens flere end 200 lærlinge, der er fordelt over hele landet. Resultatet er, at der sidste år ikke var én eneste lærling, der kom ud for en alvorlig arbejdsulykke.

Thomas Thorsøe, HR-direktør i Kemp & Lauritzen, fortæller, at det vigtige resultat skyldes en ambitiøs og målrettet indsats, i form af praktisk og teoretisk sikkerhedstræning, der nu er en integreret del af virksomhedens lærlingeforløb.

- Vi er rigtig glade for og stolte over, at der hele sidste år ikke var én eneste lærling, der kom ud for en alvorlig arbejdsulykke hos os. Det skyldes vores målrettede indsats med lærlingenes sikkerhed, og så er det i høj grad også et resultat af vores generelle fokus på sikkerhed for vores medarbejdere, siger Thomas Thorsøe. 

Han fortæller, at virksomhedens lærlinge i en årrække har været overrepræsenterede i ulykkesstatistikkerne, og at Kemp & Lauritzen derfor siden 2019 har sat struktureret ind med særlig uddannelse for virksomhedens lærlinge.

Derudover har indsatsen på arbejdsmiljøområdet generelt bevirket, at de oplever et fald af ulykker på tværs af hele forretningen. En indsats, der i 2022 resulterede i, at Kemp & Lauritzen blev nomineret til Arbejdsmiljøprisen.

- Arbejdsmiljø og sikkerhed har i det hele taget topprioritet for Kemp & Lauritzen, hvor vi har et mål om at være én af Danmarks bedste arbejdspladser. En vigtig del af den ambition er selvfølgelig, at det skal være sikkert at gå på arbejde hos os. Derfor er jeg også rigtig glad for, at initiativerne for vores lærlinge gør en så stor positiv forskel i hverdagen, siger Thomas Thorsøe.  

 

Kort om Kemp & Lauritzen
Kemp & Lauritzen leverer løsninger inden for el, VVS, ventilation og køl og tilbyder alt fra daglig service til store entrepriser og unikke specialer. Gennem årene har virksomheden stået for en række af Danmarks største teknikopgaver – fra servicering af Storebæltsforbindelsen til udvikling af driftskoncepter for flere af Danmarks store erhvervsvirksomheder. Kemp & Lauritzen har knap 2500 medarbejdere landet over, og har udført tekniske totalløsninger til både private erhvervsdrivende og offentlige kunder i knap 140 år.

Kemp & Lauritzen A/S
Roskildevej 12
2620 Albertslund
Albertslund Kommune
Danmark
CVR nummer: DK57471719

Kontaktperson

KT
Karen Thure
Kommunikations og marketingschef
+45 22211014 KATH@kemp-lauritzen.dk

Send til en kollega

0.047