23948sdkhjf
Del siden
Annonce

OL Gulve styrker fundamentet

Da makkerparret bag OL Gulve havde indfriet deres ambitioner, ansatte de en administrerende direktør til at styrke virksomheden. Det har givet yderligere et niveau op på struktur, mål og forretning.

I en gammel Carlsberg kapselfabrik i Valby ligger OL Gulve. Ejendommen er indbydende renoveret og ligger i et livligt smørhul omgivet af arkitekter, studerende, fotografer og andre produktionsvirksomheder. Det er ikke overraskende, at OL Gulve har bosat sig i et af Københavns kreative miljøer, for OL Gulve er et visionært, ambitiøst og målsat firma, der hviler i sig selv. 

Bag navnet OL står Ole Thomsen og Lars Mørch. Ole har arbejdet med beton siden han var 18 år. Senere i karrieren blev han formand for Lars, da de sammen arbejdede med undergulvskonstruktionen i forbindelse med, at Daells Varehus blev til stjernehotellet Skt. Petri. I 2006 besluttede Ole og Lars sig for at slå sig sammen og stiftede OL Gulve.  

Siden er det kun gået fremad for virksomheden, og i 2022 fandt Ole og Lars ud af, at mange af firmaets mål var indfriet. OL Gulve var anerkendt som et af Danmarks mest kvalitetsbevidste firmaer indenfor støbte undergulve, og samtidig var markedsandelen tilfredsstillende. Hvad skulle der ske nu?

Direktør ind udefra

I stedet for at lægge sig i hængekøjen tog Ole og Lars en dialog med Erling Maidstone, som tidligere har været hos IKEA, Tæppeland og AG Gulve. Samtalen var succesfuld, og Erling blev ansat som administrerende direktør. Erlings opgave er at fastholde den høje standard og værne om de værdier, som Ole og Lars har sat for firmaet. Det er værdier som ”alle skal have en chance, skabe tryghed og respekt både internt og eksternt” og ”at vi hver dag skal blive bedre til vores arbejde”.

I dag er Ole og Lars henholdsvis salgs- og økonomidirektør, og der er kommet endnu mere styr på den interne struktur, nye mål og forretningen i helhed.

På den faglige front er Ole formand for Gulvbranchens fagtekniske udvalg for støbte undergulve, hvor der nu efter 1,5 års arbejde er oparbejdet et godt hold af fagfolk. En af visionerne med udvalgarbejdet er bl.a. at samle undergulvsbranchen hos Gulvbranchen samt revidere og udvide Gulvfaktas afsnit om støbte undergulve. Derudover arbejder udvalget blandt andet med at få gjort støbte undergulve til en del af uddannelsen som gulvlægger.

Ole og Lars har altid prioriteret at skabe en virksomhedskultur med sunde værdier. Det har resulteret i en høj medarbejderloyalitet, hvor mange af de ansatte har været i firmaet i mere end 10 år.
 
Gulvbrancen - Nyheder - feb. 23

OL Gulve A/S
Carl Jacobsens Vej 16
Dør 50 - 51
2500 Valby
Københavns Kommune
Danmark
CVR nummer: DK29610452

Kontaktperson

MT
Mads Thyrrestrup
Administration & Marketing
+45 26289860 mads@olgulve.dk

Send til en kollega

0.047