23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Stejl læringskurve og genbrug af kaffegrums (Del 3 af 3)

Sidsel Maria Vincents Jansen er studentermedarbejder hos GRAPHISOFT Center Danmark og har været en nøgleperson i udviklingen af DesignLCA. Her kan du læse tredje og sidste del af interviewet med Sidsel.

Sidsel Maria Vincents Jansen læser bygningsdesign på DTU og har arbejdet som studentermed-arbejder hos GRAPHISOFT Center Danmark siden oktober 2021 – inklusiv et halvt års praktik i første halvår af 2022. Dette er 3 og sidste del af interviewet med Sidsel, hvor hun blandt andet fortæller, hvordan det er at arbejde his GRAPHISOFT Center Danmark.

Studie- og arbejdsmæssigt fokus på bæredygtighed smitter af på privatlivet
Det lå ikke umiddelbart i kortene, at bæredygtighed skulle spille så stor en rolle i Sidsel studie-, arbejds- og privatliv. ”Da jeg startede på mit studie, var jeg sikker på, at jeg ikke ville i bæredygtighedsretningen. Men jeg er blevet klogere. Det er sjovt, hvordan tilfældigheder kan ændre hele ens retning i livet og karrieren,” indleder Sidsel.

”Da jeg begyndte hos GRAPHISOFT Center Danmark, var det overhovedet ikke tale om LCA. Jeg troede derfor, at jeg udelukkende skulle beskæftige mig med BIM og uddannelsesinstitutionerne. Jeg er blevet overrasket over, hvor spændende det er at arbejde med LCA – og ikke mindst hvordan jeg kan overføre min viden fra studiet til mit arbejde og omvendt. Måske er det også fordi, jeg har fundet ud af, hvor stor en rolle klimakrisen spiller for klodens fremtid, og hvor meget potentiale der ligger i at udvikle byggebranchen i en mere bæredygtig retning. På den måde er det megaspændende at være en del af en udvikling, der i den grad præger denne omstillingstid for byggeriet.”

LÆS OGSÅ Kursus: Sådan laver du LCA-beregninger i DesignLCA

 Sidsel fortæller, hvordan et øget fokus på bæredygtighed på arbejdet og studiet også har ændret hendes private vaner. ”Jeg har aldrig været fanatisk omkring klimaet, men det har bestemt ændret sig. Før i tiden fløj jeg meget, når jeg for eksempel skulle besøge min familie i Jylland, nu tager jeg som udgangspunkt toget. Ligesom jeg er begyndt at være meget bedre til at affaldssortere, både på arbejdet – hvor vi blandt andet samler kaffegrums som Damn Good Coffee laver om til øl og sæbe – men også derhjemme. Generelt tænker jeg meget mere over mit private klimaaftryk.” 

 Stort ansvar medfører stejl læringskurve
Sidsel glæder sig over, at hun fra starten er tildelt stort ansvar i sit studenterjob. Hun blev hurtigt den LCA-kyndige hos GRAPHISOFT Center Danmark og har blandet andet opsat materialebibliotek, udviklet en algoritme til at beregne CO2e-aftrykket fra vinduer og døre, ligesom hun har skrevet manualerne til DesignLCA på dansk og engelsk. DesignLCA bliver allerede brugt i en lang række lande på tværs af verden – både her i Norden, men også i resten af Europa, Australien og USA – så resultatet af Sidsels arbejde kommer langt omkring.

”Det er megafedt at få lov til at lave noget så omfattende, men det har i perioder også været lidt skræmmende,” smiler Sidsel men understreger straks efter, ”Det er dejligt at få tildelt så meget ansvar.”

Når Sidsel taler med sine medstuderende om deres studiejob, bliver hun bekræftet i, at GRAPHISOFT Center Danmark er en anderledes arbejdsplads. ”Det er et mit første studiejob, hvor jeg har fået et stort ansvar. Når jeg fortæller mine studiekammerater om mit arbejde, er tilbagemeldingen, at det er en ret unik arbejdsplads, jeg er ansat i. Der er altid god stemning, og udover at vi laver en masse socialt sammen, er det inspirerende, at der løbende kommer folk udefra på enten kurser eller til møder eller arrangementer. På den måde får jeg indblik i, hvad der foregår ude i branchen, og hører hvad de forskellige faggruppers behov er. På den måde er det meget inspirerende at være her. Og som en sidegevinst har jeg også fået markant bedre musiksmag det sidste halvandet års tid,” afslutter Sidsel med et stort smil. 

Dette er tredje og sidste del af interviewet, du kan læse i dets helhed på GRAPHISOFT Center Danmarks hjemmeside →

 

GRAPHISOFT Center Danmark
Rentemestervej 62
2400 København NV
Københavns Kommune
Danmark
CVR nummer: DK40824057

Kontaktperson

Thomas Graabæk
Arkitekt - Indehaver
+45 26285306 tg@formfaktor.dk

Send til en kollega

0.047