23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Det umuliges kunst

Nye udfordringer opstår i takt med, at vi i malerfaget får nye produkter at arbejde med. Og ikke mindst i takt med nye generationers urealistiske forventninger til håndens arbejde.

Den seneste tid har Danske Malermestre fået ekstremt mange henvendelser på ”løs filt”. Og når vi her sætter løs filt i citationstegn, er det fordi, der ikke er tale om ”løs filt”. Løs filt er, når det er korrekt, en synlig bule med luft under, der kan bevæge sig, og hvor det er muligt at sprøjte ekstra klæber ind og derved få presset filten fast til underlaget. At gå og prikke på overfladerne for at fremkalde hul lyd, er ikke det samme som løs filt. Der er er her tale om små, små hulrum, hvor filten har fat i underlagets øverste flade, hvilket bedst kan forklares i stor størrelse.
 
Vi forestiller os en række tennisbolde, som skal illustrere sand­korn. Når maleren kommer klæber og efterfølgende filt på, kan der under optørring opstå små luftlommer mellem tennisboldene, der kan give en let hul lyd, når der prikkes på overfladen. Men filten har fat i tennisboldenes øverste flade og sidder ikke løs.
 
Alle, der har sat grove vægbeklædninger op, kender til situationen. Specielt når det gælder rutex, der males igen og igen. For hver gang der males, opstår der nogle spændinger, som også kan forårsage små luftlommer og dermed denne hule lyd, når der prikkes på overfladenn men det er ikke ensbetydende med, at ru­tex-beklædningen er ved at falde ned.
 
Korrekt vurdering
Danske Malermestre må fastholde, at malerarbejde skal besigtiges ud fra pjecen ”visuel vurdering af malerarbejde”, der er udarbej­det af Dansk Industri (DI), Teknologisk Institut (TI), Malerteknisk rådgivning og Danske Malermestre. Malerarbejde skal ikke, un­derstreger skal ikke, som vi nu desværre ser i rigtig mange tilfæl­de, bedømmes ved berøring.
 
Danske Malermestres medlemmer bliver pt. virkelig udfor­dret, hvad angår påtalte mangler, når der skal afleveres et type­hus eller nye lejligheder. Specielt når det kommer til typehuse, hvor bygherre er yngre mennesker med nogle forventninger, der nærmest ikke kan opnås.
 
Danske Malermestre har eksempler på, at bygherrer stiller op med to meter retholt, loddestok og vinkelmålere og måler på kryds og tværs. Eller måler ind- og udadgående hjørne i vindueslys­ninger med vinkelmålere. Disse værktøjer har ikke noget at gøre på vores malearbejde, men tjek gerne underlaget op, inden maler­en begynder sit arbejde. Og husk, vi retter ikke noget op med vores spartelmasse. Specifikationer til underlaget følger som bekendt det færdige resultat.
 
600 markeringer
Som det grelleste eksempel har vi været på besigtigelse i et ny­bygget hus, der er udbedret to gange i form af total ommaling blot for at tilfredsstille bygherre. Danske Malermestre talte ved besigtigelse mere end 600 markeringer, som var foretaget af kunden. Og da cirka 300 markeringer var gennemgået, uden at Danske Malermestre kunne konstatere noget, der burde udbedres, stoppede gennemgangen. Der var tale om flot og fagmæssigt kor­rekt udført malerarbejde, og en sådan besigtigelse var derfor total formålsløs, og blev henvist til syn og skøn.
 
Det er i den sammenhæng vigtigt, at vi i malerfaget fastholder, at der er tale om håndens værk og ikke emner, der er kommet ud sprøjtelakeret fra en fabrik. Og husk også hjælpeværktøjer i form af gipspjecen, malerfagets indfaldskrav og udfaldskrav, visuel vurdering af malerarbejde, godt byggeri – godt malerarbejde med mere. Disse hjælpeværktøjer - udover at være eksempler på, hvad der kan lade sig gøre - er udarbejdet, så det er muligt for maleren at levere det, som er købt af kunden.
 
Se  artiklen  ’Det umuliges kunst’ fra Danske Malermestre 
 
Billedtekst: Syn- og skønsmænd på arbejde. Blandt yngre kunder er der helt urealistiske forventninger til, hvad man kan forvente af håndens arbejde, er erfaringen i Faglig teknisk afdeling.  Foto Brian Rasmussen

Danske Malermestre
Islands Brygge 26, 5.
2300 København S
Københavns Kommune
Danmark
CVR nummer: DK61834710

Kontaktperson

Annika Ipsen
Kommunikationsansvarlig
+45 61779770 aip@malermestre.dk

Send til en kollega

0.047