23948sdkhjf
Del siden
Annonce

JORTON skal renovere boligforening i Frederikshavn

JORTONs nordlige regionskontor kan nu offentliggøre, at man som totalentreprenør skal stå for renoveringen af boligforening Koktved afd. 6.

Frederikshavn Boligforenings Afd. 6 Koktved skal renoveres. De 102 boliger, fordelt over 8 boligblokke, stammer helt tilbage fra 1956 og der er fra boligforeningen en klar vision om at skabe trygge, moderne og tidssvarende boliger i varierende størrelser, der kan give en bred beboersammensætning.

En tredjedel af boligerne skal være tilgængelige for kørestolsbrugere. Planen er derfor, at nye trappetårne med elevatorer, skal etableres ud i facaden eller indvendigt. Dermed skal det sikres, at beboere kan blive boende i afdelingen, selv om de eventuelt bliver gangbesværede, kørestolsbrugere eller handicappede.

Fokus på gode energitiltag

I lejlighederne betyder det, at de får helt ny indretning med større køkken og badeværelser og facaden udføres med nye teglsten, vinduer og døre udskiftes med tre-lags termoruder. Hertil vil beboerne få nye og store altaner.

Foruden at skabe nye, lyse og moderne boliger, er der også et stort fokus på at sikre et lavt energiforbrug. Derfor skal alle boliger isoleres grundigt og der etableres mekanisk ventilation i alle boliger. Som prikken over i’et skal der monteres solceller på taget.

Den gennemgribende skal yderligere certificeres til DGNB-guld.

Totalentreprenør fundet

JORTON Region Nord er netop blevet offentliggjort som projektets totalentreprenør og man glæder sig herfra til at påbegynde arbejdet:

- Vi glæder os utroligt meget til at gå i gang med arbejdet. Det et ambitiøst projekt, der forener energivenlige tiltag og gedigne og gode boliger, som gavner alle beboerne. Vi har også en grundig erfaring med sådanne renoveringer og er glade for at kunne påbegynde sagen med en stor egenproduktion i ryggen, fortæller Mikkel Skovgaard Ovesen, Regionschef i JORTON Region Nord. Han afslutter:

- Der har været en god dialog mellem alle byggeriets parter, ikke mindst bygherren, hvor vi alle er blevet hørt. Fundamentet for er godt byggeri er dermed lagt.

Byggeriets parter

Bygherre:  Frederikshavn Boligforening

Bygherrerådgiver: Arkitektfirmaet Hovaldt

Ingeniør: Frandsen & Søndergaard

Arkitekt: Arkitektfirmaet Nord

Totalentreprenør: JORTON

JORTON A/S
Robert Fultons Vej 16
8200 Aarhus N
Århus Kommune
Danmark
CVR nummer: DK26207207

Send til en kollega

0.062