23948sdkhjf
Del siden
Annonce

WEBINAR: Hvad betyder nye klimakrav i byggeriet for dig?

Fra nytår blev nye klimakrav i BR18 virkelighed. Hvad betyder det for branchen, og hvem har ansvaret for korrekt data? Det vil et gratis webinar den 25. januar med eksperter fra forskellige dele af byggeriets værdikæde adressere.

Den danske byggebranche trådte nytårsnat ind i en ny æra med indførelsen af nye klimakrav i bygningsreglementet. Selv om branchen i længere tid har vidst, at dette var på vej, så er det først nu, at den reelle implementeringsfase med beregninger, dokumentation og CO2-lofter starter for materialeproducenter, bygherrer, entreprenører og rådgivere. Det betyder en stejl læringskurve, hvor der vil være et stort behov for et åbent samarbejde aktørerne imellem, hvor man tør dele sine erfaringer og udfordringer på godt og ondt.

Som et første initiativ til denne vidensdeling inviterer ROCKWOOL til webinar, hvor fokus netop vil være på, hvad de nye krav konkret betyder for byggeprocessen, materialevalget og branchen. I panelet sidder Magnus Smith, bæredygtighedsingeniør hos arkitekt- og ingeniørvirksomheden SWECO, Poul-Erik Olsen, bæredygtighedschef hos entreprenørvirksomheden CG Jensen og Christian Kofod, bæredygtighedschef hos materialeproducenten ROCKWOOL Nordics. Så der er rig mulighed for at tage udgangspunkt i konkrete eksempler.

Vidensdeling og afklaring af roller og ansvar
Netop det faktum, at der er tale om paneldeltagere fra hver deres del af byggeriets værdikæde har været en målsætning for ROCKWOOL, der står bag arrangementet.

- Selvom det ifølge loven er bygherre, der har ansvaret for opfyldelsen af de nye klimakrav, så kommer stort set alle parter i en byggeproces til at skulle levere data – og dermed være garant for dem. Det får betydning for alle i byggebranchen, forklarer Christian Kofod, bæredygtighedschef hos ROCKWOOL Nordics, og fortsætter:

- De nye klimakrav udgør en helt ny virkelighed, og alle i branchen skal tilegne sig ny viden og afklare ansvar og rollefordeling. Jeg er overbevist om, at vejen frem er, at vi taler åbent om de udfordringer, vi møder og deler erfaringer, så vi i fællesskab mindsker byggesektorens klimaaftryk. Derfor inviterer vi til dialog med synspunkter fra flere aktører i branchen.

Det gratis webinar bliver afholdt den 25. januar kl. 10, og man kan tilmelde sig her:

https://nc-dk-video.rockwool.com/webinar-har-du-de-rigtige-redskaber/join

ROCKWOOL Danmark A/S
Hovedgaden 501
2640 Hedehusene
Høje-Taastrup Kommune
Danmark
CVR nummer: DK42391719

Kontaktperson

LA
Liza Andersen
Kommunikationschef
+45 41508841 liza.andersen@rockwool.com

Send til en kollega

0.047