23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Vægpaneler er en oplevelse til både ører og øjne

Forbedr rummets akustik og skab visuel oplevelse med DAMPA® Silent Board Flex.

For at skabe den gode akustik anbefales det, at væggene tages i brug – faktisk siger man, at helt op til ca. 20% af gulvarealet skal placeres på væggen som lydabsorberende materiale. Med den nyeste akustikløsning fra den fynske virksomhed DAMPA, DAMPA® Silent Board Flex, kan du gøre netop dette. Løsningen giver ikke blot en bedre lyd i rummet, men løsningen sikrer også, at der samtidig er mulighed for at lege med det visuelle udtryk. De stilrene paneler i stål giver spændende designmuligheder og optimerer akustikken.

Frihed til design

Akustikløsningen består af seks akustikelementer, hvor der kan leges med farve og placering af LED-lys. De seks elementer kan placeres i forskellige forløb, hvor LED-lyset frit kan tænkes ind, så det f.eks. med skygger skaber spændende udtryk i de skrånende paneler og naturmaterialet. Med DAMPA® Silent Board Flex er der fuld designfrihed i overfladen. Lad det rå stål komme til udtryk, skab stemning med mulighed for alle RAL- og NCS-farver eller udnyt muligheden for digitalprint.

Nemme at integrere

Vægophængte paneler er en enkel løsning til meget forskellige rum med akustiske udfordringer. De er nemme at integrere i nybyg og også i ældre indrettede lokaler, hvor der er behov for at forbedre akustikken. Visuelt er der mange muligheder for at tilpasse panelerne til rummet, og de hænges nemt op på skinner monteret på væggen.

Robust udtryk i stål

Panelerne er udført i stål, der med sine cirkulære egenskaber understøtter den cirkulære økonomi. Med stålets egenskaber er du sikret en robust løsning, der tåler at være i livlige omgivelser for eksempel skoler eller institutioner. De kan også fungere som opslagstavler med magneter. Metaloverfladen kan tørres af med en klud, og løsningen er også egnet til rum med høje krav til hygiejne. Panelerne er som standard perforeret stål med 4 mm huller i 40 pct. af arealet, og med 40 mm mineraluld bagved leveres de i lydabsorptionsklasse A. De er som standard i størrelserne 600x1500mm, 300x1500mm og 35x1500mm.

Når metal sluger lyd

Mange tænker umiddelbart ikke på en hård reflekterende overflade som metal i forbindelse med akustiske løsninger, men den perforerede stålplade har særlige egenskaber. Når lydbølgerne rammer pladen, vil de små luftpropper i de perforerede huller nemlig udføre svingninger, som modvirkes af luften bagved pladen, der kommer til at virke som en dæmpende fjeder, så lyd forsvinder - også fra de toner, som ellers kan være svære at dæmpe. Sammen med en blød porøs akustikfilt eller mineraluld bagved er den perforerede ståloverflade en god akustisk løsning, da panelet absorberer lyd både som porøs-, membran- og resonans-absorbent.

Denne artikel blev oprindelig bragt på Byggematerialer.dk - læs den originale artikel her

Tekst af: Kenneth Jørgensen

DAMPA ApS
Højeløkkevej 4A
5690 Tommerup
Assens Kommune
Danmark
CVR nummer: DK16045489

Kontaktperson

Lone Rold
Arkitekt- og projektrådgiver
+45 2462 7007 lro@dampa.dk

Send til en kollega

0.078