Når nytårstalerne er overståede, står byggebranchen overfor en ny virkelighed. 1. januar – det vil sige allerede om 2 ugers tid – bliver LCA obligatorisk for al nybyggeri med en grænseværdi på 12 kg CO22 per m2 per år for projekter over 1.000m2.

Derfor ser mange LCA-værktøjer dagens lys i disse tider. Nogle er BIM-baserede, andre kombinerer BIM med regneark-øvelser og atter andre er rene regneark, der indeholder en lang række byggematerialedata.

DesignLCA giver rådgivere overblik over klimaaftrykket i de tidlige faser
GRAPHISOFT Center Danmarks bud på en LCA-beregner er DesignLCA, der udviklet i samarbejde med Lendager. Det er en 100% BIM-baseret LCA-beregner, som giver arkitekter overblik over klimaaftrykket af deres byggeprojekter i de indledende faser og giver mulighed for at træffe klimavenlige design- og funktionalitetsbeslutninger i de indledende faser, før designet låses. På den måde bliver LCA et aktivt design-værktøj.

Du kan læse mere om LCA her →

8 tips til en samlet LCA-beregning
Men hvordan laver du lettest muligt en helhedsorienteret LCA-beregning? Her er 8 opmærksomhedspunkter til din inspiration.

1: Beregn direkte på BIM-projektets 3D-model
For at undgå manuel indtastning og for nemt at kunne opdatere LCA-beregningen, bør beregningen ske direkte på BIM-projektet. Det gør det især nemt at få overblik over LCA-beregningen i skitsefasen, hvor de vigtigste beslutninger træffes

2: Se resultatet direkte i BIM-programmet
Skal du eksportere/importere filer eller beregne LCA i et andet program, opdaterer du formentlig din LCA-beregning sjældnere. For at få et godt workflow for optimering af materialer og energiforbrug, bør du kunne se resultatet af LCA-beregningen direkte i BIM-programmet 

LÆS OGSÅ: LCA-overblik fremmer den grønne omstilling

3. Medregn klimaaftrykket fra materialer
Den ene halvdel af LCA-beregningen er for byggematerialernes indlejrede CO2e-aftryk. Dette bør derfor altid medregnes for enten generiske materialer eller produktspecifikke EPD’er. Sørg for at medregne alle de LCA-faser, som er påkrævet i den kommende version af bygningsreglementet.

4. Medregn klimaaftrykket fra energiforbruget i driften
Den anden halvdel af LCA-beregningen er for energiforbruget til bygningens drift. Det omfatter f.eks. opvarmning, køling, ventilation og belysning. LCA-beregningen bør derfor altid være baseret på en beregning af bygningens årlige energiforbrug, som medtager bygningens rotation, vinduernes størrelse/placering, tagets hældning/ retning, etc.

5. Medregn klimaaftrykket fra trapper, vinduer og døre
Husk at medregne trapper, vinduer og døre helt fra de tidlige projekt-faser. I de senere faser bør også klima-aftrykket fra inventar og installationer medregnes. Indtil da bør der sættes CO2e af til disse bygningsdele – f.eks. som en procentdel af det samlede klima-aftryk

6. Medregn udskiftninger baseret på levetid
Sørg for, at materialernes levetid er medregnet i CO2e[1]aftrykket, ligesom døre og vinduers udskiftninger skal medregnes over en 50-årig periode.

7. Skitser med generiske materialer og opdater løbende
Under skitse-processen er det hurtigst at benytte generiske materialer, men i takt med projektets forløb erstattes disse på baggrund af produktspecifikke EPD’er. EPD-værdierne indtastes for m3, m2 eller kg, samt materialets levetid

8. Opgør LCA-beregningen som i bygningsreglementet
Benyt fra starten samme regnemetode som bygningsreglementet: kg CO2e pr. m2 pr. år. For bygninger over 1.000 m2 er grænseværdien 12 kg. CO2e pr. m2 pr. år. Husk, at mindre opvarmede bygninger på matriklen indgår i LCA-beregningen med 50% af materialernes CO2e