23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Løwener søger erfaren og branchekendt salgskonsulent

Til vores salgsteam i afdelingen for entreprenørmateriel skal vi bruge endnu et talent til at varetage det opsøgende salg og vedligeholdelse af Løweners eksisterende kundekreds i distrikt Øst-/Midtjylland.

Opgaverne og salgsdivisionen
Som salgskonsulent i vores Division for Entreprenørmateriel (EM) bliver du – med reference til Løweners EM Divisionsdirektør – ansvarlig for eget salgsbudget og egen kundeportefølje i salgsdistrikt Øst-/Midtjylland. Du skal primært varetage salget af Kubota minigravere og minilæssere samt Bomag udstyr til jord og asfalt. Du varetager dine opgaver med din private bopæl i distriktet som udgangspunkt. EM har en udekørende sælgerstab på 6 personer, en reservedelsafdeling og en salgsadministration på i alt 6 personer samt en serviceorganisation med 14 montører fordelt på Løweners servicecentre i Glostrup og Stilling. EM omsætter for ca. 200 mio.DKK om året. Vores producenter er bosiddende i Tyskland, Frankrig, Holland, Spanien og Japan. Kommunikationen foregår på engelsk.

Personen vi har brug for
Du har nogle års erfaring fra en tilsvarende stilling i samme branche, hvor du har arbejdet med vedligeholdende og opsøgende salg af entreprenørmateriel. Du har overblik over hele salgsprocessen, lige fra planlægning af og opfølgning på dine daglige kundebesøg og styr på de tilhørende administrative rutiner med registrering og rapportering. I Løwener bruger vi bl.a. NAV og MS Office. Du taler og skriver korrekt dansk og engelsk, og du kommunikerer ukompliceret og åbent på alle niveauer af en organisation.

Løwener som arbejdsplads
Du får et indholdsrigt og selvstændigt job i en stor, velkonsolideret og velrenommeret dansk virksomhed med korte beslutningsveje og stor indflydelse på din arbejdsdag. Arbejdsmiljøet er uformelt, og vi lægger vægt på kollegial hjælpsomhed, humor og vidensdeling. Der er kort vej fra beslutning til handling. Du får en fast aflønning med afsæt i dine kompetencer og salgsresultater plus en pakke med bl.a. bilordning, pensionsordning og sundhedsforsikring.

Hvis du har spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte divisionsdirektør Flemming Mørk på tlf.nr. 40643045.
Skriftlig ansøgning bedes sendt til specialkonsulent Gurli Andersen på e-mail ga@loewener.dk snarest muligt og senest 21.11.2022. Skriv venligst ”EM sælger” i emnefeltet.

Tiltrædelse hurtigst muligt.

Du kan se mere om os på www.loewener.dk

Løwener A/S
Smedeland 2
2600 Glostrup
Glostrup Kommune
Danmark
CVR nummer: DK21582387

Kontaktperson

DW
Didde Welander
Marketingansvarlig
+45 43200424 dw@loewener.dk

Send til en kollega

0.065