23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Holbæk Østre Skole – Moderne kontorlokaler

Luminex blev bedt om at rådgive og vejlede omkring en total belysningsløsning, hvor den ombyggede skole ville bevare de flotte gamle lokaler i den over 100 år gamle skole.

Skolen havde behov for en komplet belysningsløsning, hvor en moderne belysning faldt flot sammen med de forskellige loftshøjder. Eftersom skolen er ombygget til kontorarbejdspladser, skulle der lægges vægt på en moderne og effektiv belysning over de enkelte arbejdspladser, samt i de mindre mødelokaler, hvor lyset kunne styres for at tilpasse sig den individuelle medarbejders ønske for belysning. Her faldt valget på en belysningsløsning der ikke blot var effektiv, men samtidig moderne og som ville komplimentere den flotte gamle skole.

Der skulle tages højde for de forskellige loftshøjder, hvor der i salene med højt til loftet, blev monteret en flot Ringo Star fra Lightnet. Lampen er monteret med wire og giver dermed en lethed til rummet og hvor det naturlige lys fra det store buede vindue fylder rummet i flot kombination med lampebelysningen. I de gamle gymnastiksale, hvor det flotte gulv, ribbene og loft er bevaret, er Midpoint Suspended P7 monteret. De giver den rette belysning og samtidig understreges den flotte loftshøjde og det bevarede inventar. I de lange gange og ved trappeopgangene er Basic NEO A5 væglamper monteret, som kun er 38mm i profilhøjde.

Projektmål:

  • Efter ombygningen af skolen til kontorarbejdspladser, var der ønske om bedst muligt arbejdsbelysning, med lysstyring af de enkelte lamper og gruppestyring.
  • Opnåelse af regeringens CO2-reduktionskrav og samtidig mere end en halvering af energiforbruget.
  • Forøgelse af energibesparelsen ved anvendelse af lamper med dagslysstyring.
  • Der var ønske om moderne og stilrene lamper, der effektivt belyste de flotte ældre lokaler.
  • Alle krav fra DS/EN 12464-1 er overholdt og dokumenteret.  

 

“Vi er især glade for lysstyringen af lamperne, som kan styres enkeltvis eller i grupper. Da lokalerne er ombygget til kontorarbejdspladser, er det vigtigt at lyset kan reguleres så det passer til den enkelte person ved arbejdspladsen eller i mødelokalerne. Samtidig er det flotte og stilrene lamper, der passer flot ind i de ældre lokaler. At vi samtidig kan halvere udgifterne til energiforbruget, samt kan værne om miljøet med mindre CO2-udslip, det gør det blot endnu mere tilfredsstillende. Vi synes det er blevet et flot resultat, hvor moderne lamper giver den rette belysningen og der stadig er frit udsyn til de smukke gamle detaljer i lokalerne”

Se flere billeder lige her.

Luminex A/S
Lundagervej 45A
8723 Løsning
Hedensted Kommune
Danmark
CVR nummer: DK37646458

Send til en kollega

0.047