23948sdkhjf
Del siden
Annonce

P+P arkitekter skal realisere handicapboliger i Malling

P+P arkitekter har vundet arkitektkonkurrencen om at skabe 32 nye handicapboliger for voksne med udviklingshæmning. Byggeriet er med til at sikre en god, tryg hverdag for beboerne og understøtte deres muligheder for et aktivt og sundt liv.

Handicaptilbuddet skal ligge i Malling syd for Aarhus og vil indeholde 32 handicapboliger fordelt på fem boenheder, der disponeres som en stor hesteskoformet bygning. Alle boligerne har egen udgang til privat terrasse og vender ud mod det omgivende terræn, hvilket sikrer optimal privathed, fred og ro for beboerne. Ind mod det fællesgårdrum brydes bygningen op i små enheder, som nedskalerer bygningen og skaber et hyggeligt miljø med små gårdrum og opholdsnicher. I midten af gårdrummet placeres personalefaciliteterne og et stort lærings- og beskæftigelseshus, der bygges i to etager og vil blive et centralt mødested for beboerne og udefrakommende brugere. Dermed vil der blive god mulighed for både at dyrke det nære fællesskab i egen boeenhed og det større fællesskab i læringshuset og de rekreative udearealer i det fælles gårdrum.

P+P arkitekter er totalrådgiver på opgaven, der har AAarhus Kommune som bygherre. Resten af teamet består af ingeniørfirmaet Viggo Madsen A/S, og Terra Nova, som vil stå for landskabsarkitekturen. Handicaptilbuddet i Malling forventes indflytningsklar i 2025.

P+P Arkitekter A/S
Kystvejen 17, 5.
8000 Aarhus C
Århus Kommune
Danmark
CVR nummer: DK26994829

Kontaktperson

AER
Anna Emilie Ravn
Kommunikation, PQ, fotograf og SoMe
+45 53739318 aer@pplusp.dk

Send til en kollega

0.052